Her skal Ecovillage ligge i PH Park

Første 70 boliger på vej i PH Park i Hørsholm

Hørsholm Kommune har underskrevet en betinget købsaftale på byggefelt 2 i det nordøstlige hjørne af PH Park. Det sker med Ecovillage, som har Svanen som investor og Vandkunsten som arkitekt.

Parterne skal stå for udviklingen af et miljørigtigt bofællesskab med cirka 70 boliger i forskellige størrelser og et fælleshus på 800 kvm.

– Jeg glæder mig over, at vi har formået at tiltrække et så spændende boligprojekt til PH Park. Bofællesskabsformen stemmer godt overens med de ambitioner for PH Park, som er fastlagt i udviklingsplanen. Jeg forventer en stor interesse for projektet, siger Hørsholm-borgmester, Morten Slotved (K).

Som Estate Media skrev i maj, modtog Hørsholm Kommune blot én ansøgning i forbindelse med udbuddet af de første 2 ud af 4 byggefelter i den kommende PH Park, hvor der efter planen skal bygges 250 boliger.

Læs mere i Ringe interesse for nyt boligområde i Hørsholm udskyder udbud

– Det er jeg naturligvis ærgerlig over. Det var vores plan, at de første 2 byggefelter skulle have været afsat i første ryk. Det var også vores klare forventning, at det ville lykkedes, sagde borgmesteren til Estate Media.

Andet udbud, hvor de resterende byggefelter i PH Park udbydes, starter primo oktober med tilbudsfrist ultimo januar 2019.

Opkaldt efter Poul Henningsen
Udviklingsplanen for PH Park er udarbejdet af Hørsholm Kommune i samarbejde med Vandkunsten, Cobe, SLA og Cowi. Ambitionen er, at PH Park ”skal være med til at vise, hvordan Hørsholm Kommune bygger ny bydel med kvalitet og nytænkning.”

Den tidligere hospitalsgrund er blevet omdøbt til PH Park, da den knap 6 hektar store grund på Usserød Kongevej ligger 700 meter fra arkitekt Poul Henningsens hjem gennem næsten 20 år.

Et centralt, strategisk greb i udviklingsplanen er, at Hørsholm Kommune etablerer et sølandskab, inden de første boliger er bygget.

Læs også Hørsholm-borgmester ærgerlig over svag interesse for PH Park – men optimistisk efter tilbagemeldinger (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder