1.300 boliger er planlagt i Frederiksbro, når den kommende bydel i Hillerød er færdigudviklet. Illustration: Mangor & Nagel

Goldschmidt tager hul på byprojekt i Hillerød til 4 milliarder kr.

M. Goldschmidt-koncernen begynder snart byggeriet af Hillerøds helt nye bydel, Frederiksbro, der er et af de største boligprojekter i Danmark, og som fuldt udviklet indeholder 1.300 boliger. I første omgang gælder det byggeri af 429 boliger, hvor arbejdet begynder i oktober.

– Det er med meget stor glæde, at vi efter års omhyggelig planlægning og bearbejdning af projektet nu kan igangsætte dette, således at byggeriets 1. etape, der består af 89 rækkehuse, opstartes i oktober 2018 – disse vil være klar til indflytning i foråret 2020. Ikke lang tid herefter påbegyndes 2. etape med i alt 340 lejligheder, som vil være klar til indflytning i 2021, siger investor og bygherre Mikael Goldschmidt, M. Goldschmidt-koncernen.

Illustration: Mangor & Nagel

Derudover opføres et erhvervshus med dagligvarebutik, lægehus, børnehave, caféer, fitness og parkering som en del af 2. etape.

Byggeriet i 2. etape udføres i totalentreprise af et konsortium med Pihl & Søn i spidsen. Øvrige deltagere i konsortiet er LM Byg og MJ Ericsson.

3. etape omfatter 202 lejligheder, og Frederiksbro vil – når hele området er færdigudviklet – indeholde omkring 1.300 boliger.

Mikael Goldschmidts vision med Frederiksbro er at bygge boliger til alle aldre – til singler, til familier og til andre. De skal bo i karréer, rækkehuse, etagebyggeri og punkthuse med boliger.

Byggeriets samlede projektværdi vil – når fuldt udbygget – modsvare en samlet investering på godt 4 milliarder kr., oplyser Mikael Goldschmidt.

Læs mere i Goldschmidt får grønt lys til at bygge 1.250 boliger i Hillerød

Læs også Søges: Entreprenør med digitale kompetencer til milliardprojekt

Læs også Investorgruppe udstykker 25.000 kvm parcelhusgrund ved Hillerød

Læs også Core Property Management køber ind for trecifret millionbeløb i Hillerød

Læs også Konkursramt udvikler skaber utryghed i endnu et nordsjællandsk boligprojekt

Læs også Kurator: Derfor er selskab bag projektbyggeri med 28 boliger gået konkurs (+)

Læs også Selskab bag nordsjællandsk projektbyggeri med 28 boliger konkurs

Læs også Investor køber udlejningsejendom i Hillerød for 4 millioner kr. under udbudsprisen (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder