torsdag 09. august 2018 09:26
Coop sælger Aarhus-ejendom til leverandør for 146 millioner kr.
Siden 2009 har den britiske virksomhed Hilton Foods leveret varer til de danske Coop-kunder, og det bliver de ved med fremover. Samtidig med forlængelsen af aftalen har Hilton Foods købt produktionsejendommen på Brunagervej i Hasselager ved Aarhus.
Det bekræfter Coop, som ikke vil fortælle yderligere om salget, da man ikke har kommunikeret det internt endnu. Hilton Foods køb fremgår også af virksomhedens seneste nyhedsbrev.
Ejendommen og grunden er solgt for 146 millioner kr.
Læs også: Coop fortsætter ekspansion af FDB Møbler og åbner butik i Odense