NCC skal bygge 10.000 kvm råhus i projekt til 178 millioner kr.

Projektet er placeret tæt på skov og natur, hvilket inspirerer udformningen af AART Architects tegning for bygningen. Ude og inde skal flyde sammen i en rummelig overgang, hvor træstammer udgør søjler og trækroner indgår i tagets struktur.

Råhusopgaven er en del af en partnering, som er en byggeform, entreprenørvirksomheden har årelang erfaring med. NCC skal hjælpe med at bringe projektet på plads, så økonomien overholdes, ligesom virksomheden står for at sikre, at projektet bliver løst med bygbare detaljer og løsninger.

Projektet er på i alt 178 mio. kroner, hvoraf NCC’s entreprise udgør 70 mio. kroner.

– Vi er glade for og stolte af, at Hjørring Kommune har valgt os til opgaven. Partnering er rigtig god entrepriseform, som bringer de forskellige aktørers kompetencer ind i processen på et tidligt tidspunkt i projekterings- og tilbudsfasen. Partnering er kendetegnet ved tillid og åbenhed mellem alle parter, siger områdechef i NCC, Frank Bo Lassen.

Projektet, som har fået navnet Læringsskoven er tegnet i samarbejde med JAJA architects og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma. Byggeriet opføres med miljøvenlige materialer og skal certificeres med DNGB Guld.

Byggeriet starter i 2019.

Læs også: Ejendomsmægler bliver ny kundechef i NCC

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder