Slotshusene har udsigt til Frederiksborg Slot.

Core Property Management køber ind for trecifret millionbeløb i Hillerød

De to nye boligudlejningsejendomme i Core Property Managements portefølje er beliggende på Slotshusene og Slotsgade i Hillerød som har udsigt ud over Slotsøen med Frederiksborg Slot i horisonten. Der er i alt 5562 kvm, som er fuldt udlejet og indeholder private lejeboliger og enkelte erhvervslejemål.

– Ejendommene var som udgangspunkt ikke sat til salg, men vi anså et salg på dette niveau som attraktivt for os. EDC Erhverv Poul Erik Bech fik derfor mandat til at undersøge, om der var potentielle købere på markedet. Det var der, og vi er tilfredse med handlen, siger Søren Kempf Holm, CEO i Topdanmark Ejendom.

EDC’s storkundeafdeling blev enige med Topdanmark Ejendom om et korrekt prisniveau, og de to ejendomme blev således solgt for 145 millioner kr.

Jeg kunne se, at afkastet for tilsvarende ejendomme var nedadgående, hvilket kunne medføre en pris, som Topdanmark Ejendom fandt interessant, siger Stephen Berthelsen, der er partner og erhvervsmægler i EDC Erhverv Poul Erik Bech Nordsjælland.

Core Property Management har erhvervet ejendommene til Core Bolig VIII, som rejste 1 milliarder kr. i egenkapital i 2017. Der er dermed købt boligejendomme for 3,2 milliarder kr. til dette ejendomsselskab.

Læs også: Her har Core Property Management investeret i år – og så meget mere vil de investere

– Vi finder ejendommene interessante grundet beliggenheden tæt ved Frederiksborg Slot med park og sø. Vi har erhvervet andre boligejendomme i området, som er i en positiv udvikling. Vi vil nu optimere driften på ejendommene efter de templates, vi tidligere har haft succes med, siger Niels Lorentz Nielsen, adm. direktør i Core Property Management.

Topdanmark Ejendom er i transaktionen rådgivet af Kromann Reumert, og Winsløw Advokatfirma har assisteret Core Property Management i den juridiske due diligence.

Det er ikke lang tid siden, at der kom nye ejendomme til Core Property Managements porteføljer. Onsdag kom nyheden om en blandet portefølje indkøbt hos PenSam. Læs mere om dette køb herunder.

Læs også: PenSam sælger portefølje for 850 millioner kroner til Core Property Management





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder