Højer er med sin placering i Tønder Kommune en af Danmarks billigste byer at slå sig ned i (Foto: Leif Tuxen)

Man kan få 10 gange så mange kvm for 1 million kr. i Sønderjylland

På Frederiksberg kan du få 17 kvm hus for 1 million kr. For det samme beløb kan du købe 174 kvm i Tønder Kommune.
De to kommuner er de steder i landet, hvor det koster mest og mindst at købe hus.
Det viser de aktuelle udbudskvadratmeterpriser ifølge boligsiden Boliga.
Men det er ikke kun på tværs af landet, at der er stor forskel på, hvor langt et boligbudget på én million kroner rækker.
I Nordsjælland er besparelsen på at slå sig ned i Halsnæs fremfor Gentofte også til at føle på.
Den gennemsnitlige kvadratmeterpris, husene udbydes til, er nemlig godt 38.000 kroner højere i Gentofte end i nordkyst-kommunen Halsnæs, hvor man kan få 45 boligkvadratmeter mere for 1 million kr.
– De store forskelle i boligpriserne skyldes både økonomi og følelser. I Gentofte er kommuneskatten fx på 22,8 procent, mens den i Halsnæs ligger på 25,7 procent. Det kan godt mærkes, hvis man tjener mange penge, og det giver velhavere en præference for at slå sig ned i Gentofte, siger chefanalytiker og boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nykredit til Boliga.
– Samtidigt er Gentofte væsentligt tættere på København end Halsnæs, og det kan reducere både transportomkostninger og pendlertid.
Hvis man gerne vil have flest mulige kvm for sine kroner, skal man kigge mod landets yderkommuner så som Lolland, Lemvig, Ærø, Tønder og Morsø.
I de fem kommuner når den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som husene udbydes til salg for, ikke op over 7.000 kroner, og dermed er det mellem 149 og 174 kvadratmeter, man kan rykke ind på, hvis man lægger én million kroner.




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder