Illustration af de planlagte 28 lejligheder og rækkehuse på Teglværksbakken i Ålsgårde. Illustration: Bpositive 3D

Konkursramt udvikler skaber utryghed i endnu et nordsjællandsk boligprojekt

Ejendomsudvikler Casper Bøllund Rømer Rasmussen er igen kommet i problemer.

Det sker i forbindelse med et kommende etageboligbyggeri på Slangerupgade i Hillerød, hvor naboer og den lokale boligforeningsformand er utilfredse med, at Casper Bøllund Rømer Rasmussen via sit firma Friras ApS ønsker at bygge 4,5 etager, mens den nuværende lokalplan kun giver mulighed for 3. Desuden bekymrer det, at han er gået konkurs med to andre firmaer i denne måned.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Casper Bøllund Rømer Rasmussen er medejer af entreprenørvirksomheden PlanCon ApS og Ålsgårde-byggeriet Teglværksbakken ApS, der begge gik konkurs tidligere i juli.

Læs også Selskab bag nordsjællandsk projektbyggeri med 28 boliger konkurs

”To ben”
Ifølge hovedpersonen er der dog ikke noget at komme efter. Han forklarer, at han har to ben i sine forretninger: Et ben med udvikling og ejendomsbesiddelse og et ben med byggeri. I Hillerød beskæftiger han sig med udvikling, og i Ålsgårde beskæftigede han sig med byggeri.

– Jeg synes, sammenblandingen er meget søgt i forhold til tingene. Hvis du ser på selskaberne i udviklingsdelen, så har de det ganske godt. Hvis du ser den anden del, er det ikke gået som forventet. Jeg planlægger selvfølgelig ikke at gå konkurs, siger Casper Bøllund Rømer Rasmussen, der for tiden er sygemeldt, til Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge ham er Teglværksbakken gået konkurs på grund af udfordringer med bankfinansiering, mens PlanCon er gået konkurs som følge af problemer med en leverandør og voldgiftssag, forklarer ejendomsudvikleren.

Læs mere om selskabet Teglværksbakken, som indtil for nylig var involveret i et projektbyggeri med 28 lejligheder og rækkehuse på Teglværksbakken i Ålsgårde ved Helsingør:

Selskab bag nordsjællandsk projektbyggeri med 28 boliger konkurs

Kurator: Derfor er selskab bag projektbyggeri med 28 boliger gået konkurs (+)





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder