![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2018/07/skrmbillede-2018-07-11-kl--07-43-22.png)
onsdag 11. juli 2018 07:51
Ejendomsselskab køber to tidligere industribygninger med ny bydel for øje
Hanssen Ejendomme, der hører under Hanssen-koncernen, har erhvervet to tidligere industrigrunde i Sønderborg med henblik på at etablere en ny bydel.
Med afsæt i Sønderborg Kommunes ønsker og visioner for de tidligere industrigrunde, der har et grundareal på 120.451 kvm, har Hanssen Ejendomme fundet perspektiverne for begge grunde tilstrækkelig interessante, at selskabet er kommet til enighed med sælger – landbrugsselskabet DLG – om vilkårene for en handel.
– Det er åbenlyst, at de to grunde ikke ligefrem forskønner bybilledet og står som et trist minde om en masse arbejdspladser, der er forsvundet ud af byen, siger adm. direktør for Hanssen Ejendomme, Michael Andersen, og fortsætter:
– Vi tror på, at vi med begge grunde på den ene side kan skabe en attraktiv bydel, der vil kunne tiltrække flere indbyggere til kommunen og på den anden side, nye aktiviteter, som vil tilføre kommunen flere nye arbejdspladser.
Til salg i over tre år
DLG overtog Kongskilde i 2011 for efter flere år med store underskud at flytte aktiviteterne til Polen og nedlukke fabrikkerne i Sønderborg i 2015. Siden har bygningerne mere eller mindre stået tomme og forsøgt solgt i mere end tre år.
Hanssen Ejendommes portefølje består hovedsageligt af detailejendomme, kontorhuse og større logistik ejendomme samt udviklingsprojekter inden for samme – alle aktiviteter er placeret i Jylland.
Hanssen-koncernen er familieejet og har hjemme ved Daugård ved Vejle Fjord.
Læs også Investor køber udlejningsejendom i Hillerød for 4 millioner kr. under udbudsprisen (+)
Læs også Svensk ejendomsselskab køber 184 familieboliger
Læs også Ejendomsfond indtager Danmark med køb af 228 studieboliger (+)
Læs også Salgspris for sjællandsk gods med 27 værelser offentliggjort
Læs også – Formentlig den største handel med en byejendom i Køge nogensinde
Læs også PensionDanmark køber godt 12.000 kvm forskerpark
Læs også Topdanmark køber bid af aarhusiansk kontorhus på i alt 20.000 kvm
Læs også Amerikansk investor køber logistikportefølje til 1,2 milliarder kr.
Læs også PFA køber BRFkredits hovedsæde på 20.000 kvm
Læs også Ejendomsselskab køber 18.000 kvm udviklingsejendom
Læs mange flere nyheder om transaktioner her