Adm. direktør, partner og medstifter Thomas W. Færch, Gefion Group. Foto: Gefion Group

Budkrig om at komme på børsen: Gefion overgår bud fra Nordic Transport Group

Gefion Group hæver sit bud på NeuroSearch, så projektudviklingsselskabet kan skyde genvej til fondsbørsen via det skrantende biotekselskab.

Det sker ved at hæve sit købstilbud til 4,50 kr. pr. NeuroSearch-aktie fra 4,0 kr., som selskabet med adm. direktør og stifter Thomas W. Færch tilbød i slutningen af april, da Gefion afslørede sine børsplaner.

Dermed tilbageoverhaler Gefion Group transportkoncernen Nordic Transport Group (NTG), der 31. maj kom på banen med et overtagelsestilbud på 4,45 kr. pr. aktie til aktionærerne i NeuroSearch, der i 1989 blev stiftet af erhvervsmanden Asger Aamund.

Det svarer til en pris på cirka 110 millioner kr.

– Der er tale om en mindre forhøjelse af buddet. Vi har naturligvis afvejet beslutningen mellem prisen på selskabets aktier, og de faktorer, der gør NeuroSearch’ børsplatform attraktiv for os. Og i denne sammenhæng har vi altså valgt at forhøje buddet, fordi timingen er i orden, og især fordi et selskab med mange nuværende aktionærer er et godt match for Gefion, siger Thomas W. Færch.

Læs også Gefions børsplaner kan spoleres af Nordic Transport Group

Køreplan
I NeuroSearch anbefaler bestyrelsen aktionærerne at afvente bestyrelsens redegørelse, inden de evt. accepterer de fremsatte tilbud.

Formålet med Gefion Groups betingede overtagelsestilbud til aktionærerne i det hårdtprøvede NeuroSearch er at opretholde selskabets børsnotering og herefter indskyde Gefions aktiviteter i selskabet.

Da Gefion Group kom med tilbuddet om at give 4,00 kr. pr. NeuroSearch-aktie, var det cirka 30 procent over aktiens lukkekurs torsdag den 26. april. Tilbuddet er blandt andet betinget af, at Gefion Group opnår mere end 50 procent af aktiekapitalen og stemmerettighederne i NeuroSearch.

NeuroSearch var tidligere et biotekselskab, men har de senest år arbejdet på at lukke ned. Aktiverne er primært 74 millioner kr. i kontanter, et uudnyttet skattemæssigt underskud på 1,7 milliarder kr. og selskabets børsnotering.

Læs også Gefion vil skyde genvej til børsen via skrantende biotekselskab

Læs også Gefion Group får ny driftsdirektør efter Jørgen Junker

Læs også Gefion Group er vokset til 26 fuldtidsansatte fra 14 på et år (+)

Læs også Hanne Sehested er ny marketingchef i Gefion Group

Læs også Gefion udvider med 2 nye salgschefer

Læs også Gefion ansætter ansvarlig for gruppens største projekt med 40.500 kvm

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder