Biblioteksparken -projektet ved Mølleparken i det centrale Aarhus

Tysk kapitalforvalter køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus

Den tyske kapitalforvalter Patrizia køber ”Biblioteksparken”-projekt i Aarhus, som består af 11.800 kvm blandet bolig og erhverv.

Konkret drejer det sig om 2 ejendomme bestående af boliger, hostel, butikslokaler og parkering, som Estate Media beskrev i sidste uge. Det sker i forbindelse med, at det tidligere hovedbibliotek ved Mølleparken skal ombygges til hostel med over 500 sengepladser, mens der samtidigt opføres et boligbyggeri i op til 6 etager med i alt 85 lejligheder ved siden.

Patrizia ønsker ikke at offentliggøre købsprisen, men oplyser, at projektet bliver afleveret indflytningsklart i midten af 2020.

– Investeringen er en mulighed for at erhverve nye ejendomme af høj kvalitet, som gør det muligt for vores kunder at drage fordel af Aarhus’ stærke boligudlejningsmarked, der er karakteriseret af højere efterspørgsel end udbud. Herudover er efterspørgslen på værelser i byens hotelmarked steget over de seneste år, hvilket giver en interessant mulighed for opførelse af et boutique hostel i byen, siger Peter Helfrich, Regional Head North West Europe, Patrizia.

Han er overbevist om, at der alt i alt er tale om en investering, som vil give langsigtede og stabile afkast.

Læs også 85 boliger bygges ved tidligere aarhusiansk hovedbibliotek, som bliver til hostel

Efter investeringer i København
Formelt har Patrizia købt Biblioteksparken på vegne af sin paneuropæiske boligfond ”Patrizia Europa Wohnen I”, som har et investeringsmål på 3,7 milliarder kr. og har en nuværende volumen på over 2,2 milliarder kr. Fondens seneste opkøb inkluderer blandt andet en part i Marmorbyen i Nordhavn, et boligudviklingsprojekt på Teglholmen – også i København – samt et boligområde i henholdsvis Madrid og hollandske Haag.

Når Biblioteksparken står færdig, vil den bestå af 85 boliger, et boutique-hostel med 508 sengepladser og 2-4 butikslokaler – i alt et udlejningsareal på 11.800 kvm fordelt på 2 ejendomme samt 72 parkeringspladser, hvoraf 60 er placeret i kælder.

Aktører i projektet
Biblioteksparken-projektet er udviklet af NorCap Development på baggrund af et kommunalt udbud af det tidligere Hovedbibliotek. Projektet gennemføres i samarbejde mellem NorCap Development, RHB Development, Baunsøe Ejendomme og Catella Investment Management.

Patrizia forvalter ejendomsaktiver for næsten 298 milliarder kr., primært som porteføljemanager for forsikringsselskaber, pensionsfonde, uafhængige fonde, opsparinger, andelskasser og som medinvestor.

Læs også Patrizia mere end 4-dobler driftsindtægter trods et mindre aktivt transaktionsmarked

Læs mange flere nyheder om Aarhus her

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder