Mipim Proptech EU.

1 ud af 3 tror ikke ledelsen i ejendomsbranchen er digital kompetent

Mipim Proptech er netop slut. Messen i Paris satte fokus på teknologi i ejendomsbranchen og præsenterede en lang række nye innovationer, som enten har ramt eller vil ramme branchen.

Minim har selv lavet en undersøgelse af branchens fortrolighed med ny teknologi, og den viste, at branchen langt hen ad vejen har noget at komme efter. 4 ud af 5 tror på, at den teknologiske udvikling får afgørende betydning for ejendomsbranchen, men hver tredie føler sig ikke overbevist om, at deres nuværende ledelse har kompetencer til at håndtere transformationen.

Omkring 1.500 deltagere var tilmeldt det første Mipim ProptechEU, der også var ramme for en lang række pitches fra håbefulde start-ups; folk med gode ideer, som venter på at blive “opdaget”.

Kun 5 danskere var tilmeldt den allerførste Mipim PropTech og kunne dermed høre om de nye teknologier og hvordan branchen løser dem udenfor Danmarks grænser. Adm. direktør i Cobblestone, Rasmus Juul-Nyholm, var en af dem:

– Temaet og begreberne er meget løse og udefinerede. På Mipim PropTech lod man begrevet dække over innovation og nytænkning generelt, og det spændte derfor meget bredt fra forretningsudvikling, hvor fokus var meget på co-working til rå nørdet tech, hvor der var meget fokus på VR, smarte sensorer, modellering og datafangst, siger Rasmus Juul-Nyholm og fortsætter:

– Jeg har fundet 2-3 relevante tekniske produkter, som vi skal hjem og kigge mere på, og der var nogle ret inspirerende oplæg. Det var sjovt at se nogle af de up-comming små proptech’s og deres idéer. Desuden gjorde det udtalte fokus på nye coworking-koncepter og servicerede bygninger indtryk. I miljø’et er der en meget sikker forvisning om at det er den vej, ejendomsbranchen skal. Man begynder at tale om Realestate-As-a-Service parallelt til SSA – Software aS a Service, og det er interessant. Tanken om at Wework, eller en anden spiller, måske kan ”lave en Amazon” på hele kontormarkedet, er måske lidt eksotisk – men – en gang var Amazon også bare en boghandel, siger Rasmus Juul-Nyholm.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder