onsdag 20. juni 2018 06:51
Aarhus Kommune finder ny forvaltningschef for Plan og Miljø
Luise Pape Rydahl er ny forvaltningschef for Plan og Miljø i Aarhus Kommune.
Det sker, efter Magistraten har fulgt en indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg om at ansætte hende som forvaltningschef for den nye afdeling i Teknik og Miljø kaldet Plan og Miljø. Det er en stilling, Luise Pape Rydahl har været konstitueret i siden marts, da Center for Miljø og Energi blev lagt sammen med Center for Byudvikling og Mobilitet.
– Jeg er glad for, at Luise Pape Rydahl vil fortsætte i stillingen, og at Magistraten nu har givet hende et stærkt mandat til at videreføre arbejdet med et styrket Teknik og Miljø. Både jeg og den øvrige magistrat har stor tillid til, at Luise Pape Rydahl kommer til at virkeliggøre de ambitioner og forventninger, vi har til både Plan og Miljø og til hele Teknik og Miljø, og bruge den erfaring, hun har med at balancere de faglige og politiske hensyn i forhold til byrådet, siger rådmand Bünyamin Simsek (V), der er formand for ansættelsesudvalget.
Luise Pape Rydahl kom til Aarhus Kommune i 2016 som chef for Center for Byudvikling og Mobilitet. Inden da var hun fagchef for Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune.
– Jeg glæder mig virkelig til at fortsætte samarbejdet, og Luise Pape Rydahl kan nu fortsætte sit arbejde med udviklingen af vores kerneområder inden for blandt andet plan- og byggesager, siger direktør i Teknik og Miljø, Henrik Seiding, der også siddet i ansættelsesudvalget,
Der var 19 ansøgere til stillingen.
Sammenlægningen af de to tidligere centre til én forvaltning sker som et led i arbejdet med et styrket Teknik og Miljø samt et ønske om at samle myndighedsområderne og styrke udviklingen af den samlede kommune ved at føre ambitioner og forventninger ud i livet.
Læs også Deloitte udnævner ny partner inden for ejendomsrådgivning
Læs også Ny ejendomschef i Gladsaxe Kommune
Læs også Anne Skovbro fratræder som bestyrelsesmedlem i TK Development
Læs også CBRE henter erfaren projektansvarlig i ISS
Læs også Mads Tiedt til Dea
Læs også Ny vicedirektør får ansvaret for ejendomsudviklingen i Aldi Danmark
Læs mange flere navnehistorier her