Thomas Vester, Cobblestone
Thomas Vester

Cobblestone udvider med underdirektør

Thomas Vester er fra 1. maj ansat som underdirektør i en nyoprettet stilling i ejendomsforvalteren Cobblestone.

40-årige Thomas Vester skal forbedre produkt- og markedsudviklingen i alle Cobblestones segmenter.

Den nye underdirektør kommer fra en stilling som Head of Change i Deas’ ledelse.

– Cobblestone er midt i et strategisk spring, hvor vi gentænker vores mest centrale processer og it-systemer. Samtidig udvikler vi en række nye koncepter for, hvordan relationen kan være mellem administrator, ejere og lejere. Vi skal skabe værdi gennem nærhed, indsigt og servicedesign. Den opgave skal Thomas være med til at løfte, og vi er glade for at have ham med om bord, siger Cobblestones adm. direktør, Rasmus Juul-Nyholm.

Ud over Thomas Vesters rolle i selskabets strategiske udvikling får han – i samarbejde med direktør Patrick Kuklinski – det daglige ansvar for selskabets foreningsafdeling med administration af ejer- og andelsboligforeninger.

Er vokset hurtigt
Thomas Vester, der blandt andet er uddannet fra CBS og har arbejdet med ejendomme i mere end 15 år, roser sin kommende arbejdsgiver:

– Cobblestone og dets medarbejdere arbejder for at sætte et markant aftryk på ejendomsbranchen. Samtidig er Cobblestone et af de selskaber i branchen, der er vokset mest igennem de seneste år. De er dygtige til at tænke rundt om kundernes behov og for eksempel anvende nye it-platforme og konkrete løsninger til at skabe mere kvalitet i kundeservicen.

Læs også 7 nye partnere i Schmidt Hammer Lassen Architects

Læs også Ny centermanager skifter fra Datea til Cobblestone

Læs også Deas henter ny direktør for foreninger hos Cobblestone

Læs mange flere navnehistorier her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder