Foto: Dansk Supermarked

Dansk Supermarked kickstarter ejendomsinvesteringer for milliardbeløb

Dansk Supermarked vil de kommende år øge sin værdi i eksisterende bygninger og samtidig bygge flere lejeboliger.

Et nyt bolig- og butiksprojekt med 48 lejeboliger ved Føtex på havnen i Vejle bliver startskuddet til nye ejendomsinvesteringer, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Dansk Supermarked har altid foretrukket at eje sine butiksejendomme selv, og i dag er selskabets bygninger rundt i landet et sted mellem 25 og 30 milliarder kr. værd ifølge ejendomschef i Dansk Supermarked Group, Kim Langkjær Fuglsang.

Dansk Supermarked Ejendomme ejer formelt ejendommene.

Ejendomschefen vurderer, at selskabet alene de kommende 12 måneder investerer 2 milliarder kr. i sine ejendomme og i nyt it, hvor ejendomsinvesteringerne står for langt størstedelen af summen.

– Når vi begynder i Vejle, er det, fordi vi her har haft bygninger stående tomme i mange år, men fremadrettet kommer vi til at gøre det samme mange andre steder. Stort set alle Føtex-butikker ligger i bymidter, og vi føler en forpligtelse til at udnytte mulighederne de forskellige steder, siger Kim Langkjær Fuglsang til Vejle Amts Folkeblad.

Derfor flere ejendomsinvesteringer
I 2014 overtog Salling Fondene aktiemajoriteten i Dansk Supermarked fra A.P. Møller-Mærsk-koncernen, inden fondene i november 2017 blev eneejer af Dansk Supermarked.

Det får betydning for blandt andet ejendomsinvesteringerne.

– I dag er vi fondsejede og skal ikke aflevere en del af overskuddet til Mærsk. Vi skal tilføre langt de fleste af pengene til kerneforretningen, og dem reinvesterer vi nu i stor stil. Dansk Supermarked Ejendomme A/S har en egenkapital på cirka 5 milliarder kr. Det er derfor, vi er i en position, hvor vi kan bygge for 120 millioner kr. i Vejle og kun have 2 af de nye lejemål på plads, forklarer ejendomschefen.

Læs også Coop vil sælge Aarhus-ejendomme på 114.000 kvm

Læs også Coop sælger 1. projekt med byggeretter ud af 5 til Casa Nord





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder