Lars Hagstrøm er ansat som Development Director hos BaseCamp Student Scandinavia.

BaseCamp Student opruster med forhenværende direktør for Byr Gruppen

Som Estate Media skrev for nylig, fortsætter BaseCamp Student-gruppen med at udrulle sit koncept for studieboliger. Senest i august 2020 skal 639 studieboliger i Lyngby være klar til indflytning.

Nu oplyser partner og adm. direktør Jesper Dam, BaseCamp Student Scandinavia, at Lars Hagstrøm er blevet ansat som Development Director.

Lars Hagstrøm bliver ansvarlig for BaseCamps udvikling af både nuværende og kommende projekter i pipelinen. Han skal især have fokus på opbygning af lokale projektorganisationer i Sverige, Norge og Finland, hvor BaseCamp konceptet også er under udrulning.

Lars Hagstrøm, som er 46 år og uddannet kemiingeniør, begyndt 1. marts hos BaseCamp Student. Han kommer fra en stilling som adm. direktør hos Byr Gruppen og har tidligere blandt andet været ansat i Sweco Danmark og Grontmij/Carl Bro.

BaseCamp Student Scandinavia er en del af BaseCamp Student International, som igennem de seneste knap tre år har udrullet sit studiebolig-koncept i Tyskland, Polen, Sverige Norge, Finland og Danmark.

Projektet med de kommende 639 studieboliger i Lyngby koster minimum 530 millioner kr. og er tegnet af Lars Gitz Arkitekter.

Læs også BaseCamp Student bygger 639 studieboliger i Lyngby i projekt til over 530 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder