KPC har skrevet kontrakt med Skanska om opførelsen af Scandic Copenhagen Airport ved Scanport med Scandic som lejer. Hotellet opføres i 12 etager med 357 værelser. Illustration: Schmidt Hammer Lassen Architects

KPC’ sats på hoteller fører til årsresultat på 203 millioner kr.

Fortsat vækst er den gennemgående retning i KPC’ nye årsregnskab.

Således kommer entreprenørselskabet med hovedsæde i Herning ud af 2017 med en nettoomsætningsvækst på 3,1 procent til 2.760 millioner kr. Samtidig stiger bundlinjen med 10,3 procent, så årets resultat vokser til 203 millioner kr. fra 184 millioner.

Ifølge adm. direktør Bo Knudsen skyldes fremgangen blandt andet, at KPC har valgt at gå efter at bygge hoteller i landets største byer.

– Vi var klar og med på bølgen, da der viste sig en efterspørgsel på store hotelbyggerier i landets største byer. Netop nu opfører vi fire store hoteller i Odense, Aarhus og København, siger han Building Supply.

Læs også Finlands største pensionskæde stempler ind i Danmark med nyt hotelprojekt

Bo Knudsen medgiver, at det i disse år er gunstigt at være med til at bygge mange steder.

– Kontinuiteten i KPC gør, at vi tør tro på, at resultaterne ikke udelukkende afspejler gode konjunkturer og markedsvilkår for byggeriet. Resultaterne reflekterer, at vi har en dygtig og stabil organisation, og at vi er i stand til at analysere udviklingen og se fremad, siger direktøren.

KPC kan for andet regnskabsår i træk fremvise en overskudsgrad på 8,1 procent.

KPC Holding A/S havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 657 millioner kr. mod 668 millioner kr. på samme tidspunkt året før.

Læs også Rambøll slår rekorder – og har stærk ordrebog for 2018

Læs også KPC skal bygge Silkeborgs højeste bygning for 250 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder