Vejledende principskitse af det nye boligområde i Odense på cirka 28.000 kvm, hvor der blandt andet skal bygges to højhuse på henholdsvis 14 og 20 etager. Illustration: A. Enggaard

PKA og A. Enggaard bygger 300 nye boliger med højhuse i Odense

Endnu et boligprojekt er på vej i Odense.

Således oplyser entreprenørvirksomheden A. Enggaard og pensionsselskabet PKA, at de sammen bygger et nyt boligområde på hjørnet af Rugårdsvej og Jarlsberggade sydvest for Odense Banegård. Det drejer sig om 300 boliger i et nyt boligområde på cirka 28.000 kvm med grønne arealer og parkeringskælder.

A. Enggaard har købt den vestlige del af den gamle slagterigrund, hvor der snart skal bygges.

Lokalplanen er netop blevet behandlet i By- og Kulturudvalget i Odense Kommune. Det betyder, at byggeriet forventes at gå i gang efter sommerferien, oplyser A. Enggaard og PKA. PKA er medinvestor på projektet, som indeholder leje- og ejerboliger.

Det kommende boligområdes cirka 28.000 etagemeter er inklusiv de eksisterende bygninger på godt 1.600 etagemeter, som A. Enggaard også har overtaget.

– De cirka 300 nye boliger bliver fordelt på tre mindre boligklynger varierende fra 3 til 8 etager samt to højere bebyggelser på 14 og 20 etager, hvor især de øverste lejligheder får en unik udsigt over hele Odense og omegn. Det hele bindes sammen af nogle grønne og indbydende bylivs- og opholdsområder, siger afdelingschef for A. Enggaards afdeling i Syddanmark, Palle Priska.

Går efter flere byggeprojekter i Odense
Adm. direktør Asger Enggaard, A. Enggaard, ser potentiale i Odense:

– Vi er meget tilfredse med, at vi har købt dette attraktive område.

– Det er desuden vores ambition at engagere os endnu mere i byggeprojekter i Odense fremadrettet, da vi ser nogle gode muligheder for at være med til at udvikle byen, siger Asger Enggaard.

Den familieejede entreprenørvirksomhed er involveret i store byudviklingsprojekter i hele landet – heriblandt revitaliseringen af Gellerupparken ved Aarhus.

Læs også Første spadestik taget til 140.000 kvm. ny bydel i Odense





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder