Ib Enevoldsen fra Rambøll bliver ny formand i FRI.

Rambøll-direktør bliver ny formand for FRI

Ib Enevoldsen bliver ny formand for FRI.

– Jeg er rigtig glad for, at jeg får muligheden for at bidrage til at sikre gode rammevilkår for branchen. Både for branchens store rådgivere og for de mange højt specialiserede mindre rådgivere, som hver dag stiller sin nationale og internationale viden til rådighed for kunder, siger Ib Enevoldsen.

Ib Enevoldsen har været 1. næstformand i FRI siden 2017 og er desuden bestyrelsesmedlem i DI Rådgiverne. Han er uddannet civilingeniør og ph.d.og har mere end 20 års erfaring som leder – senest som adm. direktør for Rambølls danske forretning med 3.500 medarbejdere. Han har markeret sig i debatter og fora om Københavns udvikling, en infrastrukturvision for Danmark, og hvad Danmark kan gøre for at sikre højt kvalificeret arbejdskraft og sin konkurrencedygtighed.

Ib Enevoldsen forventer, at de vigtigste dagsordener i den kommende tid bliver afslutning på forhandlingerne af de nye aftalevilkår for branchen og sikring af, at de anvendes uden fravigelser, digitalisering af byggeriets værdikæde, og at der er tilstrækkeligt med ingeniører og naturvidenskabelige kandidater på arbejdsmarkedet.

På den korte bane vil især de nye aftalevilkår mellem bygherrer, rådgivere og totalentreprenører (ABR 18 og AB 18) betyde forandringer for alle parter i branchen.

– Fælles kendte og entydige aftalevilkår sikrer fair konkurrence, lavere tilbudsomkostninger, bedre samarbejde og færre konflikter. De gevinster, vi som branche får, høster vores kunder og samfundet også, og det glæder jeg mig til aktivt at bidrage til kommer til at ske,  siger Ib Enevoldsen.

FRI har omtrent 300 medlemsvirksomheder, som i 2016 omsatte for 25 milliarder kr. i Danmark og i udlandet.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder