Rådmand Bünyamin Simsek på besøg i det nye Aarhus-ejendomsnetværk Aarren.
Rådmand Bünyamin Simsek på besøg i det nye Aarhus-ejendomsnetværk Aarren.

Aarhus har fået nyt netværk for ejendomsbranchen

Aarhus Real Estate Network er en ny professionel netværksgruppe med fokus på alle aspekter af ejendomsbranchen i og omkring Aarhus. Medlemmerne af gruppen kan være alt fra banker, investorer, mæglere, administratorer, arkitekter, advokater, entreprenører, ingeniører mv. Og der er noget, der tyder på, at det har der været brug for i det aarhusianske. Siden starten har mere end 100 aktører fra ejendomsbranchen meldt sig ind i netværket, som er gratis at være medlem af.

Successen afspejlede sig også i netværkets første nytårskur, der blev afholdt forrige uge i samarbejde med Kammeradvokaten/ Advokatfirmaet Poul Schmith og Deloitte. Omkring 70 deltagere var mødt op for at møde den nye direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, samt den nytiltrådte rådmand Bünyamin Simsek,  for Teknik & Miljø, som begge gav et bud på udviklingen af Aarhus med særligt fokus på infrastruktur.

Det nye netværk, Aarren, har til formål at bringe mennesker i ejendomsbranchen i Aarhus sammen og tanken er, at alle medlemmer er velkomne til at komme med input og ideer til løbende udvikling af netværket.

Kristian Jørgensen fra Newsec er formand for bestyrelsen i det nye netværk, der desuden tæller adm. direktør Tor Dam Sinding, Sinding & Co., advokat Anders Schulz, Kammeradvokaten, erhvervsrådgiver Mehrdad Mangaard Sarraf, Handelsbanken og Senior Manager Søren Alsen Lauridsen, Deloitte.

Læs mere på aarren.dk

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder