mandag 15. januar 2018 15:47
Thylander Gruppen indvier ny fond med køb af 2 markante ejendomme
Thylander Gruppen har stiftet fonden TG Partners VI og købt to ejendomme på markante placeringer centralt i København, på henholdsvis Linnésgade og Havnegade.
Ejendommen på Havnegade 49 / Herlufts Trolles Gade 28 er en fremtrædende og velholdt hjørneejendom. Fra ejendommen er der udsigt over Københavns kanal, Krøyers plads samt den nye inderhavnsbro til Holmen.
Ejendommen på Linnésgade 22 er en velbeliggende ejendom lige ved Torvehallerne, Botanisk Have samt Nørreport Station. Ejendommen har tidligere været anvendt af Københavns Universitet, men blev i 2012-13 konverteret til boliganvendelse.
TG Partners VI har en købskapacitet på ca. 1,3 milliarder kr.
Læs også: Thylander Gruppen køber Hotel Guldsmeden med 47 værelser på Vesterbro
Læs også: Thylanders nyrenoverede butikker i esplanadebygning revet væk