Fra underskrivningen her til morgen. Fra venstre er det Mikkel Westfall, Dariush Rezai, Torben Klausen og Per Laustsen.
Fra underskrivningen her til morgen. Fra venstre er det Mikkel Westfall, Dariush Rezai, Torben Klausen og Per Laustsen.

Sweco køber Årstiderne Arkitekter

Sweco har 10. januar underskrevet en aftale om købet af den ansete, danske arkitektvirksomhed Årstiderne Arkitekter, som sammen med Sweco Architects vil blive samlet i en ny forretningsenhed i Sweco Danmark. Den nye enhed vil have den tidligere adm. direktør og partner i Årstiderne Arkitekter, Torben Klausen, som direktør. Torben Klausen bliver samtidig medlem af Swecos landeledelse med direkte reference til CEO Dariush Rezai.

– Hos Sweco skal vi være foran markedet, og vi har de seneste år set begyndende tendenser på øget efterspørgsel for integrerede løsninger inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Det behov bliver vi i stand til at imødekomme endnu bedre med vores nye forretningsenhed. Årstiderne Arkitekters kultur og værdier matcher i udpræget grad Swecos, og vi ser et rigtig godt fit mellem organisationerne både på det faglige og det forretningsmæssige plan, hvor virksomhederne supplerer hinanden usædvanlig godt, siger CEO i Sweco Danmark, Dariush Rezai.

Også for Årstiderne Arkitekter har timingen og matchet været helt rigtigt. De fem ejere, Per Laustsen, Mikkel Westfall, Anders Kærsgaard, Jonas Snickert og Torben Klausen forbliver som ledende medarbejdere i den nye forretningsenhed.

– Hos Årstiderne har vi brugt mere end 30 år på at opbygge en succesfuld arkitektvirksomhed, som i særdeleshed de seneste år har udviklet sig og er vokset betragteligt. I dag har vi den rigtige faglighed, de rigtige kunder og de rigtige medarbejdere med den rigtige ånd. Grunden til, at vi var åbne for et opkøb, var, at vores nuværende form og ejerskab ikke er ideel som udgangspunkt for videre udvikling. Et opkøb var simpelthen det eneste rationelle skridt til vores næste væksttrin. Vi er derfor glade for at blive en del af en større familie, som vi til fulde kan se os selv i, siger Torben Klausen.

Sweco få nu mere end 1200 arkitekter
Med en cirka 250 personer stor arkitektforretning – der bliver en del af Europas største ingeniør- og arkitektvirksomhed med mere end 1200 arkitekter – vil Sweco Danmark stå stærkt i markedet og være i stand til at skabe yderligere værdi for kunderne i enhver opgave. Blandt andet ved at kunne tilbyde et 360 graders udsyn i alle faser af byggeriet, fra planlægning til ibrugtagning.

– Vi ser frem til at smelte sammen med Årstiderne Arkitekter. Sweco Architects og Årstiderne Arkitekter supplerer hinanden perfekt kompetencemæssigt, og vi kommer begge med en stærk nordisk arkitekturprofil. Vi deler passionen for at lave arkitektur med substans og med mennesket i fokus samtidig med, at vi anskuer arkitekturen i et bredere perspektiv. Den nye forretningsenhed bliver meget fagligt stærk og vil som en integreret del af Sweco i endnu højere grad end tidligere kunne skabe værdi for kunderne, siger nuværende CEO i Sweco Architects i Danmark, Mads Stenbæk Jakobsen.

Arkitektvirksomhed er ikke fremmed for Sweco, som i Danmark dog er bedst kendt som rådgivende ingeniører for både det offentlige og private.

– Sweco startede i sin tid som en arkitektvirksomhed, og levering af integrerede ydelser ligger i vores DNA. Et integreret samarbejde mellem ingeniører og arkitekter er derfor på ingen måde nyt for os, som det også ses i mange af vores søsterorganisationer i Europa. Vi har i Sweco Danmark en ambitiøs vækststrategi, som dette opkøb er en del af, og en målsætning om at være førende på det danske marked. Som en integreret rådgivervirksomhed med en 250 personer stor dansk arkitektenhed – i tillæg til vores nuværende knap 1100 medarbejdere – er dette endnu et skridt på vejen, slutter Dariush Rezai.

Når Sweco Danmarks nye hovedkontor i Ørestad står færdigt i efteråret 2018, vil Årstiderne Arkitekters, Sweco Architects og Swecos københavnske kontorer flytte sammen, og derfra vil de tre enheder fungere som én organisation under samme brand: Sweco.

Aftalen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder