Jacob Lund.Nybolig Erhverv. John LIndegaard
- Jacob har været partner i en årrække og er godt kvalificeret til jobbet, siger bestyrelsesformand John Lindgaard om valget af Jacob Lund som ny adm. direktør for Nybolig Erhverv København.

Jacob Lund bliver ny adm. direktør i Nybolig Erhverv København

Jacob Lund bliver ny adm. direktør i Nybolig Erhverv København. Han afløser John Lindgaard, der i stedet fortsætter som arbejdende bestyrelsesformand.

– Vi vil gerne udvikle forretningen og samtidig sikre os, at vi stadig er blandt de største i Københavnsområdet fremadrettet, siger John Lindgaard.

Nybolig Erhverv København står for cirka 30 procent af omsætningen i Nybolig Erhverv kæden og er den største forretning i Nybolig Erhverv kæden, som i alt har 24 butikker. Københavns-kontoret står også for al udenlandsk forretning og kontakt til den internationale partner, Savills.

Nybolig Erhverv kæden blev i sommer overtaget af en partnergruppe og købt ud af Nykredit. Det glæder partnerne i Nybolig Erhverv kæden sig til at være en del af fremadrettet.

– Vi er blevet fravalgt i et par store sager på grund af tilhørsforholdet til Nykredit, siger John Lindgaard.

Jacob Lund er partner i forvejen og får nu det daglige administrative ansvar for kontoret og de 31 medarbejdere fordelt på 6 grupper, hvoraf han selv er leder af den ene, investeringsgruppen.

– Men jeg skal også fortsætte med at sælge.

Jens Juel Ulrich udtræder samtidig af partnergruppen, da han falder for den interne aldersgrænse, men fortsætter med at vurdere ejendomme i forretningen.

Nybolig Erhverv København har de seneste år oprustet, så de er styrket på både vurdering, analyse og rådgivning. Men ikke fordi de forventer en ændring i markedet foreløbig.

– Vi tror på et stabilt marked i 2018 og egentlig også i 2019 for vi er stadig billigere end landene omkring os. Til gengæld tror jeg, at der vil ske en ændring i branchen i retning af, at de enkelte mæglere bliver større. Vi bliver hele tiden mødt med stadig stigende krav ikke mindst i forbindelse med persondataforordningen og hvidvaskloven, og det kræver et stort apparat, som de mindre mæglere får udfordringer med at følge med til.

Nybolig Erhverv København har ambitiøse mål for 2018.

– I 2018 har vi øget vores budgetter med 10-15 procent, og da presset på salærene stiger, så skal vi naturligvis yde en endnu bedre rådgivning for at kunne nå i mål, siger Jacob Lund, der understreger, at det ikke bare gælder om at få større sager på bøgerne, for det er nogle gange der, at priskrigen er størst.

Nybolig Erhverv København har fremadrettet 6 partnere: John Lindgaard, Jacob Lund, Mikkel Andersen, Jesper Rasmussen, Stig Plon Kjeldsen og Anders Bengtsson.

Læs også Stemningen i Europa – John Lindgaard på Expo

Læs også Nybolig Erhverv henter ny direktør i Nybolig kæden

Læs også interviewet med Erik Andresen om fremdriften i overtagelsen af Nybolig Erhverv kæden

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder