C.W. Obel køber 8200 kvm kontorejendom i Valby af HD Ejendomme

Nybolig Erhverv København har rådgivet HD Ejendomme i forbindelse med det netop afsluttede salg af Trekronergade 126. Den tidligere fabriksejendom består af i alt 8223 kvm og fungerer i dag som kontorejendom med en rå indretning og mange lejere i forskellige størrelser.

Ejendommen rummer et udviklingspotentiale, som C.W. Obel Ejendomme nu vil realisere.

– Ejendommen passer ikke ind i HD Ejendommes fremadrettede strategi, og det er derfor meget glædeligt, at vi i samarbejde med Nybolig Erhverv København kunne eksekvere på strategien og afhænde til en professionel køber, der vil udvikle ejendommen, siger Peter Uldall Borch, adm. direktør i HD Ejendomme.

Trekronergade 126 er beliggende i Valby, i et kombineret bolig- og erhvervsområde tæt på det store område ved Ny Ellebjerg Station, som har været under udvikling i de seneste år.

Endvidere har ejendommens beliggenhed været af væsentlig betydning for køber, idet der inden for få år vil blive etableret metrostation lige ved Ny Ellebjerg Station.

Salget af Trekronergade 126 er endnu et eksempel på, at investorerne i stadig stigende grad vender blikket mod ejendomme uden for Hovedstadens absolutte prime beliggenheder.

– Vi ser i stigende grad, at også andre beliggenheder, herunder Valby, vinder frem. Deres popularitet skyldes andre parametre og karakteristika, som for eksempel en spændende ejendomstype eller en god trafikal beliggenhed. Samtidig rummer ejendomme i disse områder ofte langt større potentialer, og det er i den grad også værd at nævne, siger Mikkel Andersen, MDE hos Nybolig Erhverv København.

Læs også: Niam køber odenseanske HD Ejendomme med portefølje på 4,2 milliarder kr.

Læs også: Bonniers domicil solgt til C.W. Obel Ejendomme for 178 mio. kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder