Næstved Storcenter. Foto: Google Maps

Blackrock er tilbage i markedet – køber Danmarks 9. største center i Næstved

Næstved Storcenter har 41.000 kvm., 75 butikker og 5 millioner kunder om året og er netop blevet  solgt til Blackrock. Allerede i november kunne Dansk Supermarked offentliggøre, at de havde solgt centret, men først nu er det officielt, at det er Blackrock, der er køber. Næstved Storcenter er ifølge Blackrock Danmarks 9. største center målt på omsætning og er bygget i 1989. Brunswick og Scandinavian Shopping Center Partners med tidligere Steen & Strøm direktør Søren Brogaard har rådgivet Blackrock om købet.

Blackrock har haft en værdimæssigt betydelig portefølje, da de i forbindelse med overtagelsen af projektudviklerselskabet MGPA  for alvor gik ind på det danske marked  i 2011 med købet af Illum.

– Vi er meget glade for at overtage Næstved Storcenter, som er et veldrevet og meget populært shoppingcenter med en god placering i det sydlige Sjælland. Vi glæder os til at udvikle centret og øge kundeoplevelsen, siger Mathias Busck, chef for BlackRocks nordiske afdeling.

Mathias Busck siger, at en udvidelse er på tegnebrættet, men de konkrete planer ligger ikke fast.

Centeret blev så sent som i 2001 udvidet til den nuværende størrelse på 41.000 kvm. Dansk Supermarked er stadig lejer i Næstved Storcenter med Bilka og Carl jr.

– Købet af Næstved Storcenter er på linie med vores europæiske value-add strategi om at investere i stabile cash-flow genererende ejendomme med potentiale for værditilvækst. Vi er meget glade for at gennemføre vores første investering i Norden, og vi vil udbygge vores aktiviteter i de kommende kvartaler, siger Tatiana Tezel, deputy portfolio manager i BlackRock’s europæiske Real Estate business-division.

Mathias Busck, der er ansvarlig for investeringerne i Norden, har været med helt fra MGPA-tiden. Han har længe ledt efter de rigtige aktiver til at udbygge porteføljen efter han blev “aktivløs” med salget af Illum, som var en meget succesfuld businesscase for Blackrock. Nu er det altså lykkedes med Næstved Storcenter.

 – Vi glæder os til at udforske mulighederne i flere forskellige segmenter i Sverige, Finland, Norge og Danmark.

Læs også: Næstved Storcenter med 75 butikker solgt

Læs også Illum solgt til international kapitalfond

Læs også Central Group køber Illum for anslået 3 milliarder kr.

Læs også Blackrock køber MGPA

Læs også: Innovater valgt til at udvikle 20.000 kvm butikscenter i Næstved





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder