Nordhavnsvejen tages i brug før jul

I den sidste weekend før jul indvies Nordhavnsvej, som kommer til at aflaste trafikpresset på hele Østerbro, før Nordhavnsvej mandag middag d. 18. december bliver åbnet for biltrafik.

Nordhavnsvej er blevet bygget for at skabe forbindelse til Københavns nyeste bydel, Nordhavn, og for at sikre bedre fremkommelighed i fremtiden. Samtidig skal Nordhavnsvej mindske trængslen på ydre Østerbro, fordi den skaber en direkte forbindelse fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget ved Svanemøllebugten.

– Nordhavnsvej får kolossal betydning for alle trafikanter i området. Bilerne og den tunge containertrafik bliver ført ned under jorden og hurtigere ud af byen, og samtidig får cyklisterne og den kollektive trafik meget bedre plads over jorden, når vi letter presset fra biltrafikken, siger afgående teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Over 30.000 bilister forventes at benytte Nordhavnsvej dagligt, og samtidig vil cirka 15.000 biler blive ledt væk fra centrale beboelsesgader på Østerbro, i Indre By og i Gentofte.

Københavns Kommune besluttede i 2014 at fremtidssikre Nordhavnsvej ved at ændre vejforløbet og skabe forbindelse helt ud til Svanemøllehavnen, så vejen efterfølgende kan føres videre i en tunnel under vandet til den nye bydel i Nordhavn, som er ved at blive opført.

Pt. er det forventningen, at der bliver plads til 35.000 indbyggere og 35.000 arbejdspladser i den nye bydel, og målet er, at trafikken skal fordele sig med mindst 1/3 cykeltrafik, mindst 1/3 kollektiv trafik og højst 1/3 biltrafik. Det skal Nordhavnsvej hjælpe med til at sikre.

Næsten halvdelen af Nordhavnsvej løber i en 900 meter lang tunnel, der fører biltrafikken ned under jorden.

I den første måneds tid efter åbningen, vil vejen blive afspærret i aften og nattetimerne fra kl. 20 til 06.

Læs også: Moe styrker tilstedeværelse på Sjælland med nyt opkøb





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder