(Foto: Zentuvo)

Erhvervs- og ejendomsadvokater flytter til nye lokaler i Odense

I det nye år flytter Agenda Advokater fra deres nuværende kontor i Odense til Asylgade 7. Agenda Advokater har i en længere periode været på udkig efter nye lokaler som et led i firmaets vækststrategi. Firmaet har i dag 15 ansatte, hvorfor de nuværende lokaler i Vestergade er blevet for små.

– Vi har været rundt at se en del kontorlejemål i bymidten. Det vi faldt for ved Asylgade var, at det er en meget markant ejendom, hvor vi har mulighed for at vokse og være de næste mange år. Herudover er det et stort plus, at vi stadig er beliggende i hjertet af Odense med både spisesteder og offentlig transport lige ved døren, hvilket er med til at gøre stedet attraktivt for os og vores kunder, siger advokat Morten S. Olsen fra Agenda Advokater.

Lokalerne i den markante bygning andrager 1121 kvm og bliver fuldstændig nyistandsat. Lokalerne har tidligere været benyttet til bibliotek, da University College Lillebælt var bosiddende i ejendommen.

I 2016 flyttede Det Frie Forskningsråd ind på 2. sal i ejendommen, hvor de i dag lejer ca. 1100 kvm kontor.

Ifølge erhvervsmægler Morten Rasmussen fra Nybolig Erhverv Odense, vil der kun være et restaurationslokale ledigt, når Agenda Advokater flytter ind, da de resterende kontorlokaler ombygges til boliger.

Læs også: Staten lejer 1100 kvm kontorplads i det centrale Odense





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder