Gefion Group flytter til nye lokaler på Kgs. Nytorv

Gefion Group har købt et 400 kvadratmeter stort kontor på Strøget på hjørnet af Østergade og Kgs. Nytorv og er flyttet ind efter en større renovering. Ejendommen fra 1899 går under navnet Rolex-huset på grund af den store Rolex lysreklame, der er på taget ud mod Kgs. Nytorv.

Ved renoveringen opfylder kontoret moderne behov samtidig med, at arkitekturen og indretningen er ført tilbage til det oprindelige udtryk med stuk, flotte gulve, hvide træpaneler mm.

Gefion Groups vækst og udvikling er på Gazelle-niveau. Fra 2014 til 2016 er årets resultatet før skat vokset fra 4,3 millioner kroner til 65,5 millioner kroner, og nettoomsætningen er vokset fra 9,2 millioner kroner til 211,2 millioner kroner.

Gefion Group arbejder i øjeblikket med udviklingen af 165.000 etagemeter med ca. 3.000 bolig og erhvervsenheder i København og i omegnskommunerne. Projektværdien er i alt på ca. fem milliarder kroner. De fleste med en tidshorisont på 18-36 måneder.

Selskabet er blot fire år gammelt og startet af adm. direktør Thomas W. Færch og udviklingsdirektør Henrik Nissen.

Gefion Group er markedsleder inden for konvertering af tidligere erhvervsejendomme til boliger og udvikler desuden en række nybyggerier. Altid på attraktive adresser og med et godt udviklingspotentiale. Selskabet omsatte i 2016 for 211 millioner kroner med et overskud før skat på 67,3 millioner kroner. Egenkapitalen udgør 74,8 millioner kroner.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder