Amager Fælled-byggefelt afgøres først i 2018

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har stemt for at undersøge muligheden for at flytte planerne for Amager Fælled Kvarter fra den oprindelige plads i den østlige del til en plads i den sydlige del, der ellers er udlagt til campingplads.

Den oprindelige grund ved Vejlands Allé er ikke fredet, men byggeplanerne har mødt stor modstand her på grund af den unikke natur. Den alternative grund har engang været losseplads og har ikke unik natur.

Det skal også undersøges om andre af By & Havns arealer, der ikke er øremærket til andre formål, kan bruges til at bygge på. Det er en tidskrævende proces, som vil have sin afslutning i starten af 2018 og dermed efter valget.

– Det tager tid at undersøge, om det overhovedet giver mening at bygge på campingpladsen. På gamle lossepladser kan der ligge rigtig ubehagelige overraskelser miljømæssigt, siger Lars Weiss til Politiken.

Læs også: Politikere vil flytte Ørestad Fælled-byggeri til fredet område

Læs også: Vinderholdet fundet i konkurrencen om masterplan for 260.000 kvm. byggeri





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder