Ad hoc-leveringer har været vejen frem på Grønttorvet

Grønttorvet er et stort og spændende byudviklingsprojekt, og leveringen af armeringsstål fra dag til dag gør det ikke mindre spændende. Det specialiserede byggefirma A. K. Byg fra Taastrup udfører nemlig fundamentarbejdet med ad hoc-projektering.

Firmaet udfører selv bukkelister og specifikationer til Celsa Steel Service, som så sørger for at levere armeringen i takt med byggeriets daglige udvikling. Projektets karakter gør, at specifikationerne på armeringen ofte først er klar umiddelbart inden, den skal bruges. Det kræver et meget tæt og velkoordineret samarbejde omkring armeringsleverancerne.

– Det går virkelig hurtigt, og er sindssygt effektivt. En forsinket levering vil stoppe hele processen, så det er vigtigt, at vi virkelig kan regne med vores leverandører. Det har Celsa Steel Service til fulde levet op til, siger Allan Kock Kühnau, partner i A. K. Byg.

Det nye Grønttorvet er et af Københavns absolut største igangværende byggeprojekter. Celsa Steel Service leverer store mængder færdigbukket og -klippet armeringsstål til projektet og fugearmering til IngCon. IngCon står for den overordnede beregning, tegningsudarbejdelse og projektledelse.

– Vi har hele produktionsapparatet i fuld gang lige nu. Der er fuldt fokus på at levere armeringsløsninger til de mange forskellige dele af byggeriet, fortæller Johnny Enghoff, teknisk chef i Celsa Steel Service.

FB Gruppen står bag omdannelsen af det gamle Grønttorv i Valby til en ny og spændende bydel over de næste fire år. Pensionsselskabet PKA står for finansieringen og er slutbruger på flere af de projekterede ejendomme. De første bygninger er tæt på færdiggørelse og de udbudte lejligheder har allerede fundet lejere eller ejere. De første lejere flyttede ind 1. juni.

Der bygges 2200 boliger på ca. 230.000 kvm fordelt på ejer-,andels-, senior- og lejeboliger. Det hastige byggeri foregår på 19 byggefelter med varierende miljøer og bygningsudtryk. Projektet omfatter flere markante tårne i form af højhuse på 15-18 etager, som vil hæve sig over den øvrige bebyggelse. Med inspiration fra New York passes de nye boliger ind i den eksisterende, industrielle arkitektur, og området kommer bl.a. til at rumme en park på 23.000 kvm, drivhuse, hyggelige gader og små byrum, som skal danne rammen om liv og samvær og skabe en moderne landsbystemning.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder