Foto: Presse

Wihlborgs udlejer 35.000 kvm. domicil på Vestegnen

Ejendomsmarkedet på Vestegnen i ringen rundt om København er langt om længe ved at komme med op. Den positive udvikling betyder, at Ring3 Erhverv inden for det seneste år har udlejet 35.000 kvm. til vognmandsforretningen M. Larsen og yderligere mere end 30.000 kvm – så det samlede antal kvm. kommer op på 65.000 kvm. lager, logistik og kontorlokaler langs Ring 3 til blandt andre Copenhagen Metro Team, Baca Group, Nellemann Leasing, Drops by Samira for blot at nævne et par eksempler.

Ring3 Erhverv har desuden formidlet ejendomme for en samlet sum på mere end 130 millioner kr. Disse ejendomme er solgt for blandt andet store danske ejendomsselskaber og private investorer. En enkelt nødlidende ejendom er solgt på vegne af et advokatfirma.

Vognmandsfirmaet M. Larsen var egentlig på vej til Høje Taastrup, da de blev præsenteret for muligheden for at blive i Brøndby af erhvervsmægler Søren Carlsen, Ring3 Erhverv. Søren Carlsen vidste, at det svenske ejendomsselskab Wihlborgs i foråret 2016 havde erhvervet Sadolins tidligere trykfarvefabrik på Abildager 16 i Brøndby.

Søren Carlsen.

– Vi havde egentlig gang i en række mindre deludlejninger i ejendommen, men så præsenterede Ring3 Erhverv os for M. Larsen, og vi fandt et godt bud på en helhedsløsning, hvor vi fik mulighed for at udleje ejendommen til en enkelt lejer. Så gik det stærkt. Aftalen kom i hus på under en uge. Nu har vi renoveret ejendommen for godt 50 millioner kr., siger forvaltningschef Peter Nielsen, Wihlborgs.

På ejendommen er 22.000 kvm. siden blevet befæstet, så de mange biler kan holde parkeret og der er bygget 8.000 kvm. kontor og lager.

– Vi oplever en positiv udvikling med mindre tomgang og stigende lejepriser. Der er også stigende interesse i at købe. Det er for alvor gået op for investorerne, at man får større afkast her end tættere på København. Vi påvirkes også positivt af, at København bliver større og større. Pludselig er Rødovre og Glostrup ikke så langt væk. Endelig påvirker den kommende letbane markedet positivt, siger Søren Carlsen.

Læs også Wihlborgs køber 9.300 kvm. i Allerød





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder