Borgmester Jesper Würtzen, Ballerup Kommune, og projektudviklingsdirektør Tony Christrup, Arkitektgruppen (th).

Omegnskommuner forfærdede over nye regler for boliglån – frygter opbremsning af markedet

– Det er dybt frustrerende, at man nu forringer borgerens muligheder for at bo og arbejde i hovedstadsområdet. Vi har brugt så mange kræfter på at skabe en region, der hænger sammen, og hvor vi kan levere arbejdskraft til hovedstadens virksomheder. Nu flytter folk bare endnu længere væk fra det hele.

Det er reaktionen fra Albertslunds borgmester i en artikel i Politiken, efter at det er kommet frem, at Finanstilsynet og Erhvervsministeriet vil begrænse visse typer attraktive lån i vækstkommuner. Der er udover selve København også tale om hele Amager, Vestegnen ud til Ishøj, Høje-Taastrup og Ballerup samt Lyngby-Taarbæk nordpå.

Ifølge Ballerups borgmester vil beslutningen virke som en chokbremse på boligmarkedet i de københavnske omegnskommuner.

– Her i vores område er Ballerup jo flere steder vokset sammen med Egedal Kommune, som ikke er omfattet af de her regler. Så der kommer vi til at opleve naboer, der har vidt forskellige lånevilkår og finansieringsmuligheder, siger Jesper Würtzen til Politiken.

Erik Nielsen, der er borgmester i Rødovre, er lige så forfærdet som sine kolleger.

– Vi har ikke fået nogle beregninger på, hvad det her betyder, vi har ikke været involveret, vi har ingen ting – og det er jo problemet; at det her ikke hænger sammen, og vi spørger os selv, er der en større fare for, at bolig-boblen eksploderer her end i Holte og Hørsholm, som ikke er omfattet af de her regler.

Læs også: Midt i byggeboom: Bygherreforeningen advarer mod kapacitetsudfordringer





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder