Rødovre Centrum udvider med yderligere 15 butikker

Når de 15 nye butikker står klar til centerets gæster om 8-10 måneder, har Rødovre Centrum i alt 160 butikker at shoppe i. Dermed bliver Rødovre Centrum Danmarks største butikscenter målt på antallet af butikker.

– Inden for vores verden betyder størrelsen noget, idet et godt og sammensat bredt butikmix i kombination med en masse andre hverdagsfunktioner og serviceudbud er en af nøglerne til succes, siger direktør i Rødovre Centrum, Jesper Andreasen.

Udmeldingen kommer som led i åbningen af 17 nye butikker i en ny afdeling af centeret, der er fuldt udlejet og bærer navnet Krystallen. Her kan kunderne bl.a. finde Danmarks største Matas-forretning.

Rødovre Centrum afprøver nu en ny funktion, et såkaldt click-and-collect-område, hvor kunden efter at have købt noget på nettet, kan afhente varen i centret og returnere varen med det samme, hvis den ikke passer.

Desuden har centret iværksat en række miljøtiltag: Separat regnvands- og kloakledninger, grønt sedumtag til forsinkelse af regnvandsnedsivning, LED-belysning. Hele elforbruget i Rødovre Centrum er dækket af vedvarende energikilder.

– Rødovre Centrum har traditionelt spillet en aktiv rolle i lokalområdet, og vi ønsker at vise, at en grøn profil går hånd i hånd med god forretning, siger Jesper Andreasen.

Rødovre Centrum har cirka 8,8 millioner kunder årligt og en omsætning på cirka 2,4 milliarder kr.

Læs også: Nabobutikscentre følger udviklingen i Vanløses nye 27.000 kvm butikker og spisesteder





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder