(Foto: Schmidt Hammer Lassen Architects)

Skanska opfører nyt hotel med 357 værelser til Scandic ved Københavns Lufthavn

Skanska skal opføre et hotel i Kastrup i det internationale udviklingsområde Scanport, tæt på Øresundsbroen og Kastrup Lufthavn og som nabo til Den Blå Planet direkte ud til Øresund i et livligt og maritimt miljø med en havn på hver side.

Projektet bliver på ca. 25.500 kvadratmeter og består af 357 værelser, konferencefaciliteter til 400 personer og parkering til 200 gæster.

Hotellet åbner sig op mod alle dele af Scanport bl.a. ved det store indgangsparti og tagterrasse på 11. sal. Ligeledes skal besøgende, nærområdets beboere og virksomheder kunne benytte hotellets faciliteter.

Med bl.a. sky-bar, motionscenter, poolområde, restaurant og konferencefaciliteter, vil hotellet kombinere forretning og fritid.

– Vi har sammen med Skanska udviklet et fantastisk hotel, som kombinerer business og leasure på den helt rigtige måde. Vi kan tilbyde vores gæster et lufthavnshotel med masser af parkering og en helt unik placering direkte ud til Øresund og i gåafstand til metro til det centrale København, siger Jens Mathiesen, adm. direktør for Scandic i Danmark.

Med aftalen igangsættes den næste del af Scanports udvikling – og med Schmidt Hammer Lassen Architects som arkitekter bag Scandics nye hotel understreges det ambitiøse og internationale niveau af arkitektur, som er en af visionerne for området.

Foruden hotellet er byggeriet af Ferring Pharmaceuticals’ nye domicil tegnet af Foster + Partners i fuld gang.

– Vi er glade for at indgå en lang lejeaftale med Nordens største hoteloperatør. Scandics hotel kommer til at tilføre Scanport masser liv og aktivitet døgnet rundt, hvilket på alle måder understøtter de visioner, vi hos Skanska har for udviklingen af området. På samme tid vil hotellet kunne servicere vores kommende kontorlejere, siger Peter Nymann-Jørgensen, adm. direktør for Skanska i Danmark.

Læs også: HM2 dropper kontordomicil og bygger nyt Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliarder kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder