(foto: PR)

HM2 dropper kontordomicil og bygger nyt Scandic-hotel på Kalvebod Brygge til 1,5 milliarder kr.

Hotelkæden Scandic har indgået en aftale med det norske selskab HM2 om at opføre koncernens største hotel på Kalvebod Brygge i København til 1,5 milliarder kr. Hotellet, der skal brede sig på 40.000 kvm, skal have 632 værelser, restauranter, møde- og konferencefaciliteter mm.

Hotellet ventes klar til indflytning i maj 2021 og skal opføres og indrettes i samarbejde mellem ejeren af grunden, HM2, Dissing+Weitling arkitekter og Scandic som lejer. RED | Cushman & Wakefield har været mæglere.

Dissing+Weitling arkitekter bekræfter, at tegningerne til Scandics nye hotel i store træk er de samme som HM2 hyrede arkitektvirksomheden til at tegne i 2011, da man havde planer om at bygge et stort kontordomicil.

Nu har HM2 valgt at omlægge planerne til hoteldrift, da man har vurderet, at det var mere lukrativt end at opføre et kontordomicil. Lokalplanen giver mulighed for at lave denne omlægning.

Scandic er markedsførende på hotelfronten i Danmark med bl.a. ni hoteller i København-området. Derudover har Scandic to hoteller på vej: Scandic Falconer på Frederiksberg og Scandic Kødbyen, der begge ventes at åbne i 2018.

– København og Danmark er et prioriteret marked for os. Med flere store hotelprojekter i pipeline de kommende år styrker vi vores position yderligere på markedet og udvider vores tilstedeværelse, både centralt i København og i andre vigtige områder i landet, siger Even Frydenberg, adm. direktør i Scandic Hotels Group.

Bag byggeriet af Copenhagen Spectrum står Halgrim Thon og hans norske investeringsselskab Havfonn i 50/50 samarbejde med det ligeledes norske selskab Hathon Holding AS. Havfonn har koncentreret sine investeringer i fast ejendom, vandkraft og værdipapirer. Hathon Holding investerer primært i ejendomme i den nordiske storregion Oslo, Gøteborg, København og i værdipapirer.

Til udvikling og opførelse af Copenhagen Spectrum er disse to selskaber gået sammen i det danske selskab HM2 A/S. Det første resultat af deres samarbejde var byggeriet AB6 Weidekampsgade 12-16 på 27000 m² inkl. kælder . AB6 er færdigopført og udlejet. Byggeriet ejes og drives af Havfonn A/S og Hathon Holding A/S og står som referenceprojekt for et byggeri, der har overholdt alle aftaler om rettidig færdiggørelse.

Hathon Holding ejes av Halgrim Thon og hans søn Olav Engebret Thon. Halgrim har arbejdet 31 år som ejendomsansvarlig i selskabet ejet af hans onkel Olav Thon, der er en af Norges rigeste mænd. I 2000 stoppede han i Olav Thon for at satse på sin egen portefølje og købte i Danmark både op i starten af Amager, hvor der i dag ligger domicil for KL og Deloitte og altså på Kalvebod Brygge. Koncernen fokuserer på ejendomsinvesteringer i Norge, Sverige og Danmark.

Læs også 3XN vinder konkurrence om at tegne BørneRiget





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder