Foto: Strand- & Badehotel Marienlyst.
Foto: Strand- & Badehotel Marienlyst.

Artha køber halvdelen af Hotel Marienlyst for trecifret millionbeløb

Artha har valgt at købe 49,9 procent af aktierne i Strand- og Badehotellet Marienlyst for et trecifret millionbeløb ‘i den lave ende.

– Hotellet er nu blevet så stort, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at være afhængigt af enkeltpersoner. Bestyrelsen havde behov for at få tilført et strategisk element og interessen var stor fra flere sider, men vi valgte i sidste ende Artha Kapitalforvaltning, da deres ønske om ikke alene at investere i fast ejendom, men også i virksomhedsdrift, har været afgørende for os. Vi er sikre på, at Artha vil være med til at cementere Marienlysts position som Danmarks bedste og mest alsidige luksusbadehotel, siger Ken Torpe Christoffersen til Helsingør Dagblad.

Strand- og Badehotel Marienlyst har gennemgået en større renovering i de seneste tre år og kommet tilbage på sporet som den hæderkronede institution hotellet har været igennem generationer.

– Vi har over de sidste tre år været vidne til den intet mindre end fantastiske udvikling, Marienlyst har gennemgået, og hotellet har nået et stadie, hvor vi vurderer, at vi kan bidrage positivt med et ejerskab. Vi ser ikke alene vores ejerskab som en ejendomsinvestering, men som en investering i en kulturinstitution med 150 ansatte. Ledelsen har et højt ambitionsniveau for fremtiden, og det er noget, vi gerne vil være med til at støtte, siger Jan Severin Kølbæk til Helsingør Dagblad.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder