Med baggrund i DR’s historie om, at huslejen de seneste ti år er steget mere end de generelle forbrugerpriser, melder Ejendomsforeningen Danmark ud, at man er enig i, at det er vigtigt, at vi har mangfoldige byer med plads til alle indkomstgrupper. Men i forhold til at sikre boliger til alle er privat boligudlejning ikke et problem men derimod en vigtig del af løsningen, mener cheføkonom Morten Marott Larsen.

– De private lejeboliger giver noget mere fleksibilitet, end de almene boliger kan tilbyde. Det er muligt at få en privat lejebolig med kort varsel, og det sikrer mobilitet, som er vigtig for befolkningen og virksomhederne. Herudover mindsker de private lejeboliger også trykket på de almene boligers ventelister, siger Morten Marott Larsen.

De stigende huslejer er ifølge Morten Marott Larsen i høj grad et resultat af den regulering, som blev indført i forbindelse med Anden Verdenskrig. Boligreguleringsloven dikterer nemlig, at huslejen i ejendomme fra før 1992 følger omkostninger for lejemålet.

Så når håndværkerpriserne eksempelvis stiger, gør huslejen det samme. Desuden har man fra politisk side valgt at pålægge udlejerne flere administrative forpligtelser, eksempelvis i form af vedligeholdelsesplaner og udvidede flyttesyn. Disse ekstra omkostninger er også med til at hæve huslejen.

Hvis politikerne ønsker lavere stigninger i huslejerne, ville et oplagt sted at starte derfor være at lette de administrative byrder for udlejerne. Ideelt set burde man modernisere lejeloven og fjerne boligreguleringsloven helt, mener Morten Marott Larsen.

– Lovgivningen giver en masse unødvendige omkostninger til den private udlejning, der blandt andet skal bruge ressourcer på at få udregnet den omkostningsbestemte leje. Og så koster det også samfundet mange penge, når der skal afgøres tvister om lejefastsættelsen. Disse penge kunne bruges meget bedre på eksempelvis hospitaler, ældre, skole eller boligsikring til de mest økonomisk trængende, siger han.

En anden væsentlig faktor i huslejens udvikling er det begrænsede udbud af lejeboliger, og også her mener Morten Marott Larsen, at en lempelse i lovgivningen vil have en stor effekt.

– De mange regler og restriktioner i lejeloven og boligreguleringsloven lægger en kraftig begrænsning på udbuddet af lejeboliger, fordi det afskrækker potentielle investorer. Desuden afholder de komplicerede regler for lejefastsættelse mange fra at udleje et værelse, siger han.

FAKTABOKS: Sådan har huslejen udviklet sig
Nedenfor ses tallene for, hvordan den gennemsnitlige husleje har udviklet sig over de seneste 20 år. Tidsrammen er valgt for at mindske den skævvridning på grund af finanskrisen, som man får ved kun at kigge på de seneste ti år.

Årlig stigning i husleje: 2,4 pct
Årlig stigning i byggeomkostninger: 2,5 pct
Årlig stigning i løn: 2,6 pct
Årlig stigning i forbrugerpriserne: 1,8 pct
Årlig stigning i ejerlejlighedspriser i hele landet: 6,7 pct
Årlig stigning i ejerlejlighedspriser i København: 8,5 pct