Citycon har succes i Køge: 95 procent udlejet i Strædet

Når Køges nye handelsstrøg Strædet åbner lige ved togstationen, bliver det med to nye supermarkeder, seks biografsale og over 30 butikker, caféer and restauranter. Det er velkendte brands, som H&M, Jack & Jones, Deichmann og sportsforretningen Sportigan, der lejer sig ind hos indkøbscenterselskabet Citycon, der efter TK Developments udvikling af området, overtager Strædet.

Citycon er et stort navn i resten af Norden, hvor de ejer, udvikler og administrerer 52 shoppingcentre. Men i Danmark har selskabet haft vanskeligheder ved at købe shoppingcentre, men er udover Strædet i Køge endt med Albertslund Centrum. Køge har tidligere vundet prisen Årets Handelsby, og de handlende kan se frem til flere muligheder med Strædet, der klatvis fra maj og til 2018 åbner butikkerne.

– Vi er glade for så tidligt at kunne melde ud, at næsten alt er udlejet. Det viser, at Strædets unikke placering som en integreret del af Køges velfungerende handelsliv er meget attraktivt for både butiksejere og restauratører, siger Jacob Bannor, Commercial Manager hos Citycon

– Mange af de brands, der kommer til at åbne i Strædet har længe haft Køge i kikkerten, men har ikke kunne finde de helt rigtige lokaler. Strædet har blandt andet åbnet muligheden for, at H&M, som mange har efterspurgt, kan komme til Køge for første gang, siger Jacob Bannor.

Strædet er ligger i forlængelse af de eksisterende gågader i den gamle bymidte og vil blive integreret med det renoverede rådhus og andre kommunale tilbud. Hos Køge Handelsstandsforening ser formand Søren Storgaard frem til det tætte samarbejdet med Citycon og Køges nye butiksejere:

– Vi glæder os til at byde velkommen til de nye butiksejere, og vi ser frem til, at Køge med Strædet nu bliver en endnu mere attraktiv handelsby. For Køge har det været afgørende, at Strædet ikke er et shoppingcenter i traditionel forstand. Det er en butiksgade, og derfor bliver det også en naturlig del af bymidten på en måde, der kan være til gavn for hele handelslivet, siger Søren Storgaard, der er formand for Køge Handelstandsforening

Strædets biograf åbner sammen med flere restauranter 25. maj. Resten af Strædets over 30 butikker og restauranter slår dørene op i september 2017. I 2018 åbner dagligvarebutikkerne Irma og Fakta. Prisen for Strædet var angiveligt 75 millioner euro.

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder