(Foto: Wiki Commons)

Aarhus Kommune vil udvikle gammelt sygehus til nyt bykvarter

Nu skal det gamle Amtssygehus ved Tage-Hansens Gade i Aarhus have en ny funktion. Kommunens vision er at skabe et centralt bykvarter med boliger til omkring 2.500 aarhusianere i alle aldre, der skal stå færdigt i 2018-2019, skriver Aarhus Stiftstidende.

Tre arkitektteam med henholdsvis Sleth, Gehl Architects og Vandkunsten i front fremlagde mandag hver især forskellige udviklingsplaner for sygehusgrunden. Det gennemgående tema for alle var, at man slog på kombinationen af nyt og gammelt.

Kristian Würtz (S), der er teknisk rådmand for Aarhus Kommune, kunne berette, hvorfor kommunen har givet 400 mio. kr. for grunden.

– Det var ærgerligt, at der ikke var en tilbagekøbsklausul på grunden, som vi nu har givet 400 mio. kr. for. Men det er nu en fin pris, selv om vi selvfølgelig har behov for at få pengene ind igen ved at udvikle grunden til ny bydel på et pragtfuldt sted, forklarede rådmanden ifølge Aarhus Stiftstidende.

I løbet af de kommende måneder vil Aarhus Kommune beslutte, hvilket af de tre teams, der skal udarbejde den endelige udviklingsplan, og det kan ifølge stadsarkitekt Stephen Willacy godt blive med ønsker om at inddrage flere gode elementer fra de andres forslag.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder