Planerne for Enghavecentret i Holstebro er droppet (Foto: Dagbladet Holstebro-Struer)

Efter droppet indkøbscenter: A. Enggaard har ingen planer for ejendomme

Entreprenørfirmaet A. Enggaard står tilbage med to ejendomme i Holstebro, som man ikke har nogen klare planer for, efter at butikscenteret Enghavecentret til over en halv milliard kr. blev droppet i sidste uge, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

A. Enggaard havde købt de to ejendomme på Nørregade i Holstebro, som selskabet ville rive ned for at lave indgang til centret. Nu har selskabet trukket sig fra projektet, og står dermed tilbage med to bygninger, som i selskabets 2015-regnskab stod til en værdi på 41,5 mio. kr.

– Vi har hele tiden været overbeviste om, at de to ejendomme skulle være brugt i forbindelse med, at centret skulle bygges sammen med gågaden. Derfor har vi ingen plan b, og derfor lægger vi nu hovedet i blød for at vurdere, hvad ejendommene skal bruges til, siger Asger Enggaard, adm. direktør i A. Enggaard, til Dagbladet Holstebro-Struer.

Han forklarer, at alle muligheder står åbne, og at man helst ikke vil leje ejendommene ud i lang tid, hvis der skulle opstå en anden god idé.

 

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder