Komplekse byggeopgaver giver flere fejlskud

Bygherrernes tilfredshed med bygherrerådgivere falder og falder viser nye tal fra analysefirmaet Byggerating samtidig med, at bygherrerådgiverne i stigende grad river sig i håret og synes, de bliver stillet overfor håbløse opgaver med at få budgetter, der aldrig har været realistiske til at nå sammen.

Og der er flere gange, hvor enderne har svært ved at mødes. Det skete for eksempel i juni sidste år, hvor totalrådgiveren for Medic OUH fremsendte et projektforslag, der var 1,3 milliarder kr. dyrere end der var budget til. I august kom så nye beregninger fra Medic OUH, Region Syddanmark og bygherrerådgiveren, der viste, at projektforslaget til Nyt OUH lå 425 millioner kr. over det budgetterede.

Parterne blev enige om beregningsgrundlaget, der bygger på en kvadratmeterpris på samme niveau, som kvadratmeterprisen for byggeriet af det nye Universitetshospital i Århus.

– Vi har været igennem et turbulent forløb, der bestemt ikke har været tilfredsstillende. Vi kan nu se, at vi i første omgang som følge af det komprimerede tidsforløb har overvurderet budgetproblemet. Jeg kan godt forstå, at det giver skrammer på tilliden, og det beklager jeg. Derfor reorganiserer vi nu Medic OUH og strammer op, så vi kan få projektet tilbage på sporet sammen med bygherren, sagde bestyrelsesformand Brian Thyregaard Andreasen, der også er adm. direktør i det rådgivende ingeniørfirma Oluf Jørgensen, i forbindelse med offentliggørelsen af det nye budget i august.

Reorganisering af samarbejdet
Region Syddanmark var så utilfredse med rådgiveren, at der måtte en reorganisering til for at kunne fortsætte samarbejdet med Medic OUH frem mod den forventede totalentreprise.

– Reorganiseringen har været nødvendig for at genskabe tillid. Derfor er vi glade for, at det er sket. Samtidig sikrer vi vigtig viden og tid. Og endelig sikrer vi også kvaliteten i det udbudsmateriale, der skal udarbejdes, sagde Karsten Uno Petersen fra Region Syddanmark om ændringen.

Selvom det hører til de mere bemærkelsesværdige eksempler på budgetteringsoverskridelser, så er uforudsete udgifter en del af hverdagen i bygge- og ejendomsbranchen. I hvert fald, hvis man skal tro analysen fra Byggerating.dk, der viser, at bygherrernes tilfredshed med rådgiverne er faldende, når det drejer sig om evnen til at opstille realistiske budgetter – og især når det gælder store byggesager med rådgiverhonorarer over 10 millioner kr.

– Jeg hører ofte fra vores medlemmer, at der er store problemer med det samlede projektforslag, når det gælder budgetterne. Det kan være, at rådgiveren glemmer at tage noget med, som har været i udbudsmaterialet, og det udfordrer projektet i sidste ende. Posten til uforudsete udgifter er fordoblet de sidste 25 år, siger Henrik L. Bang, adm. direktør i Bygherreforeningen.

Læs hele historien i den nyeste udgave af Estate Magasin her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder