Adm direktør i Sweco, Tomas Carlsson (Foto: Sweco)

Sweco fremviser rekordregnskab for 2016

Sweco kom ud af 2016 med en stigning i både omsætningen og indtjeningen. Et stærkt fokus på at optimere forretningsgangene og opbygge en rentabel forretning har resulteret i en rekordhøj profitmargin på 7,1 procent ud af en omsætning på 1376 mio. svenske kr. (ca. 1080 mio. danske kr.) Det resultat placerer Sweco Danmark blandt de finansielt bedst præsterende aktører i den danske ingeniørbranche.

– Vi oplever et stærkt marked med stor efterspørgsel på danske ingeniører, og det har vi formået at drage fordel af,” siger John Chubb, landechef for Sweco Danmark og fortsætter:

– Vi er den første af de tidligere Grontmijvirksomheder, der er blevet fuldt integreret i Sweco, og vi høster nu synergierne af at være en del af Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed – både hvad angår effektive processer og systemer og adgang til førende ekspertise på tværs af landegrænser, siger han.

Sweco, der har sine rødder i Sverige, overtog i 2015 den hollandske Grontmijkoncern og er i dag 14.500 medarbejdere med kontorer i 14 europæiske lande.

– Afgørende for vores succes er vores høje kundetilfredshed. Kunderne fortæller os, at de værdsætter, at vi er dedikerede og nemme at arbejde med, samtidig med at vi har førende ekspertise inden for en lang række discipliner. Det er dog vores ambition, med vores kompetente og engagerede medarbejdere, fortsat at forbedre kundeoplevelsen og værdiskabelsen for vores kunder, så de oplever os som en partner fremfor blot som en leverandør, afslutter John Chubb.

Den 1. april 2017 overtager Dariush Rezai rollen som landechef efter John Chubb, og i 2018 flytter Sweco Danmark til nyt hovedkontor, som er ved at blive opført i Ørestad i København. Fremtiden ser således spændende ud for virksomheden og dens kunder.

I rapporten for hele koncernen påpeger selskabets ledelse, at det svenske marked er stærkt, mens markederne i Norge, Danmark, Vesteuropa og Centraleuropa generelt er gode. Markederne i Finland og Holland er fortsat udfordrende.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder