Foto: Byggeriets Billedbank

Hoffmann pynter i Veidekkes rekordregnskab

Entreprenørvirksomheden Hoffmann, der er en del af børsnoterede norske Veidekke, kunne i regnskabet for 2016 fremvise et resultat før skat på 87,1 mio.kr. mod 79,3 mio.kr. året før, mens omsætningen rundede 1,4 mia. kr, hvilket er 100 mio. kr. mere end året før.

Dermed bidrager Hoffmann positivt til Veidekke-koncernens resultat, der med en omsætning på 30,1 mia. norske kr. (25,2 mia. danske kr). i 2016, var en fremgang på hele 23 pct. i forhold til året før. Det er samtidig første gang selskabet runder en omsætning på 30 mia. norske kr.

Hoffmanns store projekter tæller blandt andet boligprojektet Central House på Amager Boulevard i København, der blev igangsat i tredje kvartal af 2016, mens selskabet også indgik en kontrakt på forskerpark for Scion Danmarks Tekniske Universitet i Hørsholm til en værdi af 84 mio. kr. I december indgik Hoffmann og Carlsberg Byen desuden en betinget totalentrepriseaftale på byggeriet af det kommende Hotel Ottilia.

Læs også: Hoffmann skal bygge Carlsberg Byens nye hotel

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder