Martin Gaarn Thomsen, COO, ISS sammen med partnerne Gitte Andersen og Per Feldthaus ved sidste års underskrivelse af aftalen om salget af Signal Arkitekter, der nu fører til, at der bliver sat fuld kraft på den globale ekspansion.

ISS køber Signal Arkitekter

ISS styrker fokus på strategisk arbejdspladsrådgivning og arbejdspladsdesign gennem købet af konsulentvirksomheden Signal. ISS har i dag indgået en aftale om opkøb af det nordiske konsulentfirma Signal, der rådgiver strategisk om, hvordan man med arbejdspladsdesign kan forbedre performance.

Signal har 30 medarbejdere og en årlig omsætning på 30 millioner kr.

-Vores kunder ser i øget grad deres arbejdsplads som en oplevelse. Vi har arbejdet med SIGNAL i en årrække. Gennem dette partnerskab har vi set, hvor stor værdi en arbejdsplads kan have, hvis der er tænkt i pladsoptimering, funktionalitet og kreativitet, og der samtidig leveres services af høj kvalitet til brugerne. Opkøbet af SIGNAL er et naturligt næste skridt for os og det vil styrke vores globale kompetencer betydeligt. Ved at kombinere strategisk styring af arbejdspladsens fysiske rammer og arbejdspladsdesign med Intergrated Facility Services, kan vi hjælpe vores kunder til at udnytte deres faciliteter strategisk i arbejdet med at forbedre deres overordnede resultater. Vores globale organisation vil kunne bruge SIGNAL som et ’excellence center’, siger Martin Gaarn Thomsen, ISS Group Chief Operating Officer.

Gitte Andersen.
Gitte Andersen har opbygget Signal fra bunden. Hun har udover at drive virksomheden også skrevet flere bøger, hvoraf den seneste i samarbejde med Christine Antorini om undervisningsmiljøer udkommer om få uger.

Signal har de seneste år ekspanderet med kontor i Norge og løst opgaver i blandt andet Tyskland, men internationaliseringen bliver der nu sat helt anderledes kraft på.

-Denne mulighed for at rådgive om strategisk arbejdspladsdesign på globalt plan er som en drøm, der bliver til virkelighed både for min forretningspartner, Per Felthaus, og mig. Integrationen med ISS vil gøre det muligt for os at videreudvikle den strategiske forbindelse mellem medarbejdernes effektivitet og design af arbejdspladser og rum generelt. Vi ser frem til at komme i gang med at udvikle et globalt ’excellence center’, som vil blive bygget på vores koncepter, dokumentation og den betydelige mængde data, vi har samlet de seneste år, som dokumenterer det nære forhold mellem arbejdspladsdesign og medarbejderadfærd, tilfredshed og effektivitet, siger Gitte Andersen.

Signals årlige omsætning er omkring 30 millioner kr. og firmaet har cirka 30 medarbejdere baseret på kontorer i København og Oslo. Konsulentvirksomheden blev grundlagt i 2000. Kundeporteføljen inkluderer Carlsberg, Nordea, Siemens Windpower, Shell, AstraZeneca, Novozymes, Lego, Deloitte og Mærsk.

Signal vil forblive en selvstændig forretningsenhed under ISS Gruppen. Enheden vil fungere som et ’excellence center’ for ISS, som skal styrke gruppens fokus på rådgivning af kunder omkring hvordan strategisk arbejdspladsdesign, i forbindelse med andre services, kan hjælpe med at styrke medarbejdertilfredsheden og brugeroplevelsen. Det nuværende lederskab af Signal vil forblive ansvarlige for at vækste forretningen som en integreret del af ISS.

Transaktionsprisen vil ikke blive offentliggjort efter aftale mellem køber og sælger. Salget er lukket og afventer ikke yderligere godkendelser.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder