Illustration af det nye center - set fra syd (Illustration: Rubow Arkitekter)

Plejecenter bliver 18 mio. kr. dyrere på grund af arkitektens regnefejl

18 millioner kroner.

Så meget mere kommer ekstraregningen til at lyde på et nyt plejecenter i Humlebæk efter at Rubow Arkitekter og Boligforeningen Vibo har glemt at medregne udgifter ved de afledte anlægsomkostninger såsom parkering og udearealer, fremgår det af en orientering til politikerne ifølge Frederiksborg Amts Avis.

Kommunens andel af de ekstra udgifter forventes at blive omkring 12 mio. kr. og dermed ende på en foreløbig pris på 72 mio. kr. for det nye plejecenter.

Boligforeningen Vibo og Rubow Arkitekter vandt ellers sidste år projektet i en udbudsrunde. Men med de nye oplysninger bliver projektet dyrere end nogle af de andre tilbud, dog stadigvæk billigere end de dyreste alternativer. Byggeriet skal indeholde 30 plejeboliger og 40 rehabiliteringspladser.

Kommunen skulle betale 60 mio. kr., men regnefejlen sender beløbet op på 72 mio. kr., hvilket kan betyde, at man må opgive enkelte bygninger i byggeriet.




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder