Arkitema Architects flytter til Carlsberg Byen

Arkitema Architects’ nye kontor i København får til huse i en tidligere maltsilo, Dipylon Hus, der er en del af den industrielle arkitektur i Carlsberg Byen. Arkitema har selv transformeret bygningen til en moderne tegnestue med og forventer at flytte ind i december 2017.

– Vi er meget tiltrukket af det nye, spændende bymiljø i Carlsberg Byen. Der er en god dynamik, som vi kan nyde godt af og bidrage til med vores 150 medarbejdere i København, samtidigt med at bykvarteret er fyldt med industri- og arkitekturhistorie. Vi er glade for at have fået mulighed for at skabe nyt liv i maltsiloen, som vi med det samme kunne se potentialet i, fortæller partner i Arkitema, Dorthe Keis.

Tegnestue i historisk kvarter
Arkitemas kommende københavnerkontor ligger i den del af Carlsberg Byen, der har den største koncentration af historisk industriarkitektur. I de eksisterende rammer skabes et nyt indre med fire etager rundt om et åbent atrium samt en ny tagetage. Lyset bliver hovedsageligt lukket ind via en gennemgående glasfacade på nordsiden af bygningen.

– Efter otte gode år i Mikado House, har vores kontor i København nu fået en størrelse, hvor det giver mening at flytte fra et flerbrugerhus til eget hus, som vi kan præge med en endnu stærkere Arkitema-identitet. Den nye bygning kommer desuden til bedre at understøtte den måde, vi gerne vil arbejde sammen på, siger partner Dorthe Keis.

Dorthe Keis ser frem til, at Arkitema kan give huset nøjagtig den stemning og karakter, der passer til virksomheden. Blandt andet med den nye tilbygning på taget, hvor der kommer til at være kantine og tagterrasse.

– Den nye tagudvidelse bliver et vigtigt og flot samlingspunkt for Arkitemas medarbejdere, der får en fantastisk udsigt over København, slutter hun.

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Danmarks og en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med næsten 500 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder