Copenhagen Business Park. Foto: Niam.

Niam køber Copenhagen Business Park på 67.000 kvm.

Niam har erhvervet Copenhagen Business Park der er beliggende direkte ved motorvej E20 syd for København på adressen Stamholmen 143-161, 2650 Hvidovre.

Copenhagen Business Park er med et samlet udlejningsareal på ca. 67.000 m2 en af Danmarks største kontorejendomme, der i dag huser omkring 50 virksomheder med Forsikringsselskabet IF og Santander Bank som de største lejere.

Johan Bergman, CEO for Niam udtaler:

-Vi er meget tilfredse med at have erhvervet denne markante ejendom. I Norden og resten af Europa opleves en stigende efterspørgsel på store omkostningseffektive kontorarealer beliggende tæt ved lufthavn og city og det vil vi fremover kunne tilbyde i København.

Handlen er gennemført som en selskabshandel med virkning per den 20. december 2016.

– Det er vores ambition at løfte Copenhagen Business Park frem til at være et attraktivt og anerkendt business center for moderne virksomheder med behov for let adgang til lufthavnen og motorvej. Vi vil gennemføre en opgradering og udvikling til gavn for såvel nuværende som kommende lejere og vi glæder os til at gå i gang med at forløse det store potentiale, der er i ejendommen, siger landechef for Danmark, Kristian Krogh, Niam.

Køber har været rådgivet af advokatfirma Plesner, EY og Niras. Catella Corporate Finance har formidlet handlen. Bech-Bruun har rådgivet sælger.

Læs fra 2012: Valad forlænger lejemål i Copenhagen Business Park.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder