Heimstaden køber boligejendomme for 455 mio. kr. i København

LB Forsikring og Semen Ejendomsaktieselskab har solgt en portefølje af boligejendomme i det centrale København, primært Østerbro, til Heimstaden, et datterselskab af norske Fredensborg Gruppen.

Porteføljen, som omfatter 109 herskabslejligheder og en række erhvervslejemål, indeholder betydelige lejereserver og er en særdeles attraktiv investering ifølge Peter Winther, adm. direktør og partner hos sælgers rådgiver, Sadolin & Albæk.

– Vi har oplevet en meget bred interesse fra både danske institutionelle investorer og internationale value-added investorer. Transaktionen her bekræfter en betydelig investorefterspørgsel efter velbeliggende boligejendomme med potentiale for lejestigninger ved renovering af ældre boliger – investeringer, som samtidig øger kvaliteten af boligmassen i København, siger Peter Winther.

Ejendomsporteføljen er solgt af LB Forsikring og Semen Ejendomsaktieselskab til en pris på kr. 455 mio. Den omfatter eksisterende bygninger på ca. 19.750 kvm. på Vester Voldgade 6-8, Upsalagade 6, Strandvejen 16B m.fl., Kroghsgade 1 og Holbergsgade 8-10.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder