Prøvestenscentret (Foto: August Konstantyner/Estate Media).

Byrådet i Helsingør enige om at opføre nyt sundhedshus til 250 mio. kr.

Et enigt byråd i Helsingør Kommunes har besluttet, at kommunens nye sundhedshus skal placeres i området ved Prøvestenscenteret. Det nye sundhedshus skal efter planen stå færdigt i 2021 og bliver på en samlet pris på 250 mio. kr.

Sundhedshuset kommer til at indeholde en bred vifte af sundhedstilbud til borgerne. Blandt andet kommunens rehabilitering- og træningscenter, akutklinik, ambulatorier, døgnforløbspladser, ligesom eksempelvis praktiserende- og speciallæger samt fysioterapeuter får mulighed for at blive tilknyttet det nye fælles sundhedshus.

– Det har været en topprioritet for mig og det øvrige byråd, at vi får et sundhedshus, der matcher kravene til fremtidens sundhedsvæsen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu har truffet en beslutning, der gør, at borgerne i Helsingør Kommune får et moderne sundhedshus, der samtidig holder sig inden for det budget, vi tidligere har vedtaget i byrådet, siger Benedikte Kiær, der er borgmester i Helsingør Kommune.

Med det nye fælles sundhedshus får vi nu mulighed for at realisere visionen om at samle en række kommunale og regionale funktioner under samme tag. På den måde er jeg sikker på, at den enkelte borger kommer til at opleve større kvalitet og bedre sammenhæng, når de har brug for at benytte de sundhedstilbud, vi tilbyder i kommunen.

Efter planen skal der i løbet af foråret afholdes en række fælles workshops, hvor ledere og det sundhedsfaglige personale, der skal bruge huset mødes og drøfter ønsker og behov, så det kan blive tænkt ind i det endelige byggeri.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder