Hos BM Byggeindustri i Hobro er kernekompetencen modulbyggeri. (Foto: PR)

Lejerbo indgår rammeaftale om opførelsen af 1500 boliger

Den nordjyske specialist i præfabrikeret modulbyggeri BM Byggeindustri har netop vundet en rammeaftale hos Lejerbo med mulighed for ordrer på op mod 1.500 boliger over en periode på fire år, skriver Building Supply.

Aftalen, der er vundet i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Orbicon, underskrives i næste uge. Stand still-perioden er udløbet.

– Der foreligger en enkelt konkret opgave med 106 boliger i Holbæk. Resten er optioner, men vi har selvfølgelig aftalen i baghovedet, når vi planlægger de næste års produktion, oplyser salgschef Mogens Madsen til Building Supply.

Travlhed og nyansættelser
Det er den anden store rammeaftale, som BM Byggeindustri vinder i år, idet Hobro-virksomheden i juni måned blev valgt som totalentreprenør på en ny generation af KAB’s AlmenBolig+.

Ordrebogen tæller desuden flere boligprojekter for private udviklere, og det skaber travlhed på fabrikken i Hobro, hvor sidste års omsætningsrekord allerede nu står for fald.

De op mod 1.500 boliger tænkes opført i forskellige sammenhænge; som barmarks-projekter, infill-byggeri projekter eller i forbindelse med fortætning af eksisterende byområder.

BM Byggeindustri er eneleverandør på rammeaftalen, men har ingen garanti for at aftalen udmønter sig i konkrete byggeopgaver.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder