(Foto: PR)

Rådgivningsselskabet Telling & Nesager ansætter to nye partnere

Martin Dyrholm er tiltrådt som partner for Telling & Nesager Asset & Property Management, hvor han får ansvaret for udviklingen af markedet for ejendomsformidling, identificering af byggegrunde og ejendomme egnede for konvertering til hotel, identifikation og kvalifikation af hoteloperatører, feasibility studies m.v.

Den nye partner har over 25 års erfaring fra branchen og har indgående beskæftiget sig med ledelse, drift og innovation af hoteller både nationalt og internationalt ligesom han har arbejdet med transaktioner, udlejning og udvikling af ejendomme hos anerkendte erhvervsmæglere.

– Jeg glæder mig utrolig meget til at stå i spidsen for et område, som er i hastig udvikling i hele Skandinavien. At jeg får mulighed for at gøre det sammen med så erfarne branchefolk, gør kun udfordringen endnu mere spændende, udtaler Martin Dyrholm.

Muligheder i outsourcing
Som et nyt tiltag har Telling & Nesager lanceret en Shared Service afdeling, som vil tilbyde centrale servicefunktioner for hoteller og hotelkæder, som ser mulighederne i outsourcing. I den forbindelse lanceres TN Financial Services med Klaus Revsbech som ansvarlig partner.

Han er uddannet revisor og har beskæftiget sig med økonomistyring og -ledelse i næsten 30 år, heraf 15 år indenfor hotelbranchen. Han besidder således stor erfaring og forståelse for både kædedrift samt driften af individuelle hoteller samt de udfordringer begge står med.

– Jeg brænder for hotelbranchen og har igennem en årrække udviklet en række værktøjer til at sikre en tæt og effektiv økonomisk opfølgning, som er afgørende for hotellerne succes. Dem glæder jeg mig til, at udbrede og implementere sammen med resten af Telling & Nesager temaet, siger Klaus Revsbech.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder